Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om lakunerne i Gull-Þóris saga (Kr. Kålund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Den oftere nævnte membran, som indeholder Gull-Þóris saga,
udgør en del af AM. 561, 4. Dette pergamentshåndskrift, der
helt igennem er beskrevet med samme hånd, er nu fordelt i tre,
omtrent lige store hæfter, betegnede ved bogstaverne A–C; men
hvor stort håndskriftet oprindelig har været, lader sig ikke sige,
da det både ved begyndelsen og slutningen er defekt. I sin
nuværende skikkelse tæller det 41 blade, hvoraf 1ste hæfte (A.)
indbefatter 15 blade, der indeholder en del af Reykdæla; 2det
hæfte (B.) har 16 blade, af hvilke det første væsenlig har været
optaget af slutningen af Reykdæla, hvorefter så følger Gull-Þóris
saga, som har strakt sig over resten af hæftet og desuden første
side af 3die hæfte (C.), hvis 10 blade i øvrigt indeholde en del
af Ljósvetninga saga. Foruden at hæfterne A og C også på
anden måde lider af defekter, er håndskriftet blevet mishandlet ved,
at en tidligere ejer, formodentlig c. 1600, har dels udskrabet, dels
bortvasket skriften overalt, hvor to læg stødte sammen for således
at vinde plads til andre optegnelser. Til dels er virkelig også
den således indvundne plads bleven beskrevet med nyere skrift,
delvis står dog pladsen endnu tom.
Hvad nu først lakunen ved enden af Gull-Þóris saga angår,
så slutter næstsidste side i AM. 561, B. 4. med begyndelsen af
kap. XX, hvor der berettes, at efter drabet på Stenulv (Steinólfr)
skal de i dette indviklede forlade landet. Den følgende side,
altså den sidste i dette hæfte, er uden noget som helst spor af
skrift, og pergamentet er her så grundig bearbejdet med skrabning og vask, at det sikkert aldrig vil lykkes at få et bogstav
frem. Som bekendt var man længe lige så mistrøstig med
hensyn til sagaens slutning, der indtager første side i 561, C., og
selv efter at Gudb. Vigfusson havde meddelt sin læsning af denne,
har næppe sidens læselighed været almindelig anerkjendt. Ved
første øjekast synes virkelig det brune - formentlig både
skrabede og vaskede .- pergament heller ikke at indeholde noget
skrifttegn. I en vis belysning viser sig dog, på et lille parti ad
gangen, bogstaverne, der med en svag tone hæver sig frem fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
