203 (Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Hustru (Viggo Såby)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andre ord fandt en assimilasjon (anähnlichung) sted. Overgangen var
altså på én gang en heterogen dissimilasjon og en homorgan
assimilasjon. Det er formodentlig denne dens blandede karakter,
som har forledt Hoffory til at erklære den for ubegribelig. En sådan
blanding af dissimilasjon og assimilasjon er dog, som vi se, meget vel
begribelig og kan også påvises i andre tilfælde. Dertil hører f. eks.
overgang af bt til ft, som i gotisk fragibts — fragifts o. desl.
(dissimilasjon, for så vidt f er en snævringslyd, assimilasjon, for så vidt
det er en fortis). Jvf. Rumpelt, Deutsche Gram. I. § 51, 4 a. —
Hvad der nærmest foranledigede overgangen <i>husfru [1] — hustru</i> var
uden tvivl en tidlig indtrådt kvantitativ svækkelse af siste
sammensætningsled [2]. I jo kortere tid udsigelsen skal ske, og jo svagere
udåndingstrykket bliver, desto större bliver naturligvis trangen og
tilböjeligheden til let og bekvem udtale. At húsfreyja kun blev til
húspreyja, husfru derimod til hustru, har vistnok sin grund i den i
siste tilfælde indtrådte svækkelse af tidsmål og betoning.

Jeg håber nu at have vist, at en umiddelbar overgang af húsfru

[1] Herfra, ikke fra husfrue, udgik den ny form, der blev hustru, ikke
hustrue. Når den siste form alligevel undertiden kan findes (f. eks.
Lucidar. s. 38 hustruæ), så var det en videre dannelse af hustru til
lighed med husfrue, der (tilligemed husfru) en tid lang brugtes side om
side med den ny form. I nyere tid er e i husfrue kun et ortografisk
eller rettere uortografisk tegn.
[2] Der findes måske endogså spor af endeselvlydens overgang til halvlyd:
hosfres, høsfres (gen.) Københ. Dipl. 3, 3 (1454), høsfræ smst. 4, 53
(1455); ligeså: hustræ Skånel. s. 372 note 62 (sk. kirkelov 14 i nogle yngre
hskr.), høstre Skånel. s. 226 n. 16, høstræ smst. I. Addit. H, 2. Dog er
det muligt, at disse former ikke udgå fra husfru men fra husfrø, da
der allerede ved 1300, altså på en tid, da husfrø er det sædvanlig
forekommende ord i Dansk, enkelte steder kan findes husfræ, husfre
(husfræ Er. sæll. lov l, 3, overskr. [men i registret husfrø}, husfre sk.
kirkelov 14 i cod. Had. [rimehskr. kunu manz], husfræ smst. i A. M. 37.
Jeg antager, at -æ, -e her allerede er halvlyd. I det yngre hskr.
[A. M. 286 fol.], hvorefter K. Ancher udgav jyske lov, findes stadig
husfræ, husfre).

På Drejø, hvor ordet, der ellers synes at være sjældent i vore
nuværende sprogarter, endnu bruges (i betydn. husmoder, madmoder),
er endeselvlyden endogså helt bortfalden, idet det hedder hoster (Molb.
D.-Lex. s. 684). Jvf. det forhen omtalte bynavn Høsterkøb, hvor
endeselvlydeus bortfald dog nærmest skyldes sammensætningen.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 02:15:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/anf/1883/0207.html

		Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 / 203 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|