Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Hustru (Viggo Såby)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bortfald af f til husru og dette senere ved indskud af t til hustru.
„... cuique nil aliud defit quam veritas“ vilde Ihre vistnok også have
sagt om denne forklaring, hvis han havde kendt den, og jeg skal
tillade mig at sige det i hans sted og bevise, hvad jeg siger.
Spörge vi, hvorfor de nævnte forfattere forkaste antagelsen af
en umiddelbar overgang fra husfru til hustru, svarer Noreen (anf.
st. s. 36, noten), at denne antagelse „saknar alt stöd“, Hoffory, at
en sådan overgang er „ellers ganske uhørt og fysiologisk fuldstændig
ubegribelig“. Altså, hverken historisk eller fysiologisk skal den gamle
betragtningsmåde lade sig retfærdiggöre.
Historisk bliver der naturligvis först og fremmest spörgsmål om,
hvorvidt en mellemform lader sig påvise eller ikke. Som vore
forfattere meget vel vide, er nu det siste tilfældet, og jeg skal nedenfor
vise, at de sproghistoriske kendsgerninger endogså ligefrem udelukke
antagelsen af en sådan. Sporges der dernæst om analoge
overgangstilfælde, da mener rigtignok Hoffory (anf. st. s. 41), at navnet Ástríðr
gennem en mellemform Ásríðr er fremkommet af Ásfríðr. Men den
formentlige mellemform er usikker og den antagne grundform ikke
historisk dokumenteret. Et sikrere eksempel på en overgang af s-fr
til s-tr have vi i et andet egennavn, nemlig det endnu ej ganske
aflagte navn Søster, fordum Sestrith, der svarer til oht. Sisifred (se
O. Nielsen i Blandinger udg. af Univers.-Jubil. d. Samfund, 2det hæfte
s. 72). Her findes nu, så vidt vides, ikke nogen mellemform. En
historisk betragtning fører os altså netop til at antage en umiddelbar
overgang af husfru til hustru, og hvis der ikke stiller sig
lydfysiologiske vanskeligheder i vejen for denne antagelse, kunne vi ikke
betænke os på at anse den for den rigtige. I følge Hoffory skulle
sådanne vanskeligheder nu rigtignok i allerhöjeste grad være tilstede,
idet en umiddelbar overgang skal være ligefrem ubegribelig. Men at
denne påstand savner al objektiv grund, er let at vise.
Lad os först betragte den af húsfreyja udviklede form húspreyja,
glsv. husprea (Rydqvist anf. st.). Her have vi en heterogen dissimilasjon, idet der i stedet for en snævringslyd er trådt en spærringslyd [1],
og dette er tydeligt nok en lettelse af udtalen, da man nu i stedet
for at bringe underlæbe og overtænder i stillingen for f og presse
luften gennem den således dannede snævring slipper med en simpel læbeartikulasjon, en simpel tillukning og åbning af læberne. En sådan
dissimilasjon foreligger nu også i hustru, men lettelsen af udtalen
gik her et skridt videre, idet den spærringslyd, som trådte i stedet
for f, ikke blev den til samme hovedrække som dette hørende men
den med s (og måske også med r) [2] homorgane, idet der altså med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
