Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Anmeldelse af Manuel de la langue Danoise (Dano-Norvégienne) à l'usage des étrangers par S. Broberg (K. Brekke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stillet med gn i seigneur) vilde uden vanskelighed være blevet
forstået. Om det bløde g gives følgende oplysning: "le g doux a un
son intermédiaire entre le g doux frangais et le g dur fr.; il marie
le fondant de l’un au palatal de l’autre". Der er en vis sandhed i
dette, og vendingen er jo helt elegant, men hvor mange udlændinger
tror man vil begribe, hvilken lyd der skjuler sig bag disse ord? I
endnu høiere grad gjælder dette forf.s udtalelser om stødtonen. Den
mekaniske proces, en momentan sammenslutning af stemmebåndene,
er her enkel nok, og vil med nogen øvelse altid kunne tilegnes, selv
uden mundtlig Veiledning; men jeg er bange for, at alle forf.s
omskrivninger, billeder og praktiske vink (man skal "retrousser",
"en-rayer", "refouler", "refréner la voyelle", "la faire replier sur
elle-méme", "presser sur le diaphragme" - der tales om "hoquet", om
"serre-frein", om standsninger af lyden i en "corde de piano", "tuyau
d’orgue", "ballon å musique" etc. etc. – der er, alt i alt, ikke
mindre end 20 slige udtryk) ikke vil bringe lærlingen synderlig langt.
Der er så meget større grund til at beklage dette, som bogen
indeholder et meget rigt materiale, og mange af listerne altid vil have
stort værd. Forf. opstiller fire tonelag 1. Voyelle longue et filante:
kvæle 2. Voy. 1. et enrayée: kval 3. Consonne filante, voy. breve:
kvalme 4. consonne enrayée, v. br.: halm. Heraf kunde l og 3, 2
og 4 gjerne være slået sammen, men på den anden side har der jo
været opstillet endnu flere: Grundtvig har 5 og Rask endog 6. Mon
der ikke blir større klarhed ved at skille tonelag og kvantitet fra
hinanden, som Sweet og J. Storm har gjort? Dernæst følger et i al sin
korthed velskrevet og instruktivt kapitel om akcenten, og tilslut et
interessant afsnit om dagligtalen.
De følgende afsnit er I. La grammaire en action o:
Sætnings-lære, II. Les mots considerés isolément. Forme et flexion des mots.
Der kan være forskjellige meninger om det heldige i denne ordning
med dens interlinear-oversættelse og "phrases échelonnées", men dette
er et praktisk spørgsmål, som det ikke her er stedet til at gå
nærmere ind på. De enkelte afsnit er idetheletaget greit og klart skrevne,
og fremstillingen livligere, end man er vant til i arbeider af denne
art, fransken gjennemgående god. Lidt fraser træffer man jo nu og
da (jfr. forfatterens bemerkninger om stødtonens "charme"), men
meget heraf kan vei skrives på det fremmede sprogs regning. Bogens
typografiske udstyr er meget tilfredsstillende,
Kristiania, mai 1883.
K. BREKKE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
