Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
rogene x er blevet til Je foran s, paa lignende maade som det
opr. x bliver til k i ord som ax, lax osv.
Jeg nævner endelig, at de samme grunde, som tale for, at/
har været tonløst i rif k, gef k osv., ligeledes gøre det sandsynligt,
at det spirantiske g bliver til x foran det enclitiske k, altsaa
drex’k, lýtfk osv. Forøvrigt forekomme saadanne former næppe
i haandskrifterne - de maatte naturligvis i saa fald skrives
dregk, lýgk osv. - men hos skaldene findes de ikke saa sjeldent.
Udviklingsgangen lader sig altsaa kortelig fremstille paa
følgende maade.
Det fællesgermanske x bliver i forlyd overalt til A; i indlyd
kan det blive til k foran s, men i alle andre tilfælde forsvinder
det fuldstændigt. Det fællesgermanske Y bevares som saadant i
indlyd mellem tonende lyd; efter t og s er det gennem
mellemtrinnet x stedse blevet til k. Foran tonløse consonanter bliver det
stedse til /, som foran t og s kan gaa over til k. Hvor
Y opr. stod i udlyd, er det først blevet til /, og dette er da
bortfaldet ligesom det fællesgermanske udlydende x-
Man sagde altsaa f. ex. veyr, Noreyr, låyr, Uyri, draya, seyja,
telYJa, men ve%s, Norets, (NoreksJ, lå%s, låyjt, l&str, dre%sk, dretfk,
saxt, (sakt), télyt, (telkt) osv. Der viste sig altsaa under
bøjningen en lignende vexlen mellem y og x som den s. 15 omtalte
vexlen mellem ß og <JP; det hed veyr men veys osv.!
For den særligt oldnordiske grammatik vinde vi den simple
regel: det spirantiske g var tonløst foran tonløse consonanter,
ellers tonende. Det er for den oldnordiske grammatik og
nor-malorthographi en særdeles stor ulempe, at tre saa forskellige
lyd som g, Y og x aU§ udtrykkes ved det ene tegn g, men
manglen lader sig, saavidt jeg ser, ikke afhjælpe. Men jo mere
Orthographien bidrager til at skjule den virkelige lydværdi, desto
stærkere maa grammatiken fremhæve bogstavet #’s
forskelfor muligt - læses gvislastk. Og qvislastk staar for qvislatsk ligesom
forpestk 1045 staar for forpetsJc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
