Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - I. Spiranterne f, g, þ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
37
synes mig, kun være tale om to muligheder. Den ene er, at
bruge f og 8 til virkeligt at betegne resp. den tonløse og den
tonende lyd og altsaa f. ex. skrive #08, bóði men bof s; bfåja, bcfå
men bifsk, bafsk osv. Men en saadan skrivebrug finder, som
ovenfor udviklet, aldeles ingen støtte i haandskrifterne og er
derfor allerede af denne grund uantagelig. Den anden mulighed er
at bruge enten f eller 8 som udelukkende tegn for begge lyd.
Men atter her vilde vi ved at vælge 8 komme i directe strid
med haandskrifterne, da 8 ikke er eneherskende i noget eneste
af de gamle manuskripter. Den eneste udvej bliver da i
overensstemmelse med de ældste islandske haahdskrifter at anvende
J5 som betegnelse for begge lyd, ligesom / bruges baade for <JP
og ß. Mangelen af et særligt tegn for den tonende lyd vil ikke
paa det dentale Omraade medføre større ulemper end paa det
labiale, men opgivelsen af tegnet 8 vil medføre den uvurderlige
fordel, at det ikke længere a priori vil blive anset for
selvfølgeligt, at lyden # ikke kan forekomme udenfor ordenes begyndelse.
Naturligvis bliver det her ligesom ved f og ff grammatikens
sag at bestemme, i hvilke tilfælde lyden var tonløs, og i hvilke
den var tonende. Jeg har i det foregaaende forsøgt i
hovedtrækkene at belyse hele dette forhold; i enkelthederne vil
der endnu være meget at udfylde og berigtige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
