Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Ved den nu forestaaende undersøgelse vil det være
heiligst helt at se bort fra de norske haandskrifter, ti de af
<dem, der her kunde være tale om at benytte, ni. N. h.
og 0. h. ere mig kun tilgængelige i de Ungerske
udgaver, som ikke tage det synderlig nøje med Spørgsmaalet
cgeminata eller enkelt consonant*. Hvad de islandske
haandskrifter angaar, saa følger det af sig selv, at membraner af
et saa ringe omfang som A. M. 237, A. M. 673 A. B.,
fragmenterne i A. M. 655 osv. ikke kunne komme i
betragtning. Ja selv EI. og 1812 frembyde ikke et saa righoldigt
sprogstof, at vi her tør lægge dem til grund. Tilbage staa
da kun A. M. 645, A. M. 677 og St. h. Af disse er
imidlertid A. M. 645 ubrugeligt for vort formaal, da der her, i
god overensstemmelse med dette haandskrifts overdrevne
graphiske knaphed, næsten gennemgaaende skrives enkelt
?onsonant for geminata, og A. M. 677 er mig kun
tilgængeligt i den skødesløse Bjarnarsonske udgave, som ikke tør
benyttes ved slige undersøgelser. Vi standse da slutteligt ved
St. h., et haandskrift, som baade ved sin høje ælde, sit
anseelige omfang og sin classiske skrivebrug er bedre skikket
end noget andet til her at lægges til grund, og som tillige
er os tilgængelig i en saa omhyggelig udgave som den
Wi-sénske. Paa den anden side ses det let, at det er
fuldkommen forsvarligt at indskrænke sig til i dette Spørgsmaal at
benytte St. h., ti dersom det kan godtgøres, at
forenklings-regelen, som vi have fundet ad rent theoretisk vej, staar i
samklang med skrivebrugen i St. h,, saa er det hermed
definitivt bevist, at dens virksomhed var mærkbar helt ned i
det 12 aarhundrede, selv om der ikke lod sig opvise et
eneste spor deraf i alle de øvrige haandskrifter tilsammen.
Undersøge vi da nu St. h.s praxis m. h. t.
consonantge-minationen, saa ville vi finde, at dette udmærkede
haandskrifts orthographi i denne som i næsten alle henseender er
conseqvent og rationel. Se vi nemlig bort fra, at majusc-
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
