- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
66

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66

dag, * sôtdaufr, *krosfesta, snil. nétr (men n$tt), * skatr (men
skatt), *]>VQtr (menjrø$#)j ^ross ö: *krosr (men kr oss, krossi)
osv. Endelig ogsaa i tilfælde som * uprisa (af upp), *
wés-nua for mis-snua o. lign. Det maa i denne sammenhæng
være mig tilladt at minde om, at vi i det bekendte, men
hidtil Uforklarede egennavn Otkell have et nyt og tvingende
vidnesbyrd om vor regels gyldighed. Det kan jo ikke være
nogen tvivl underkastet, at navnets første bestanddel er
odd-og hereftef maatte man da vænte, at det i sædvanlig
nor-malorthographi skreves * Oddkell ligesom man skriver
Oddgeirr, Oddrún osv. Sikkert var ogsaa navnets ældre form
* Oddkell (respr. * Oddketill), men dette maatte ifølge vor
regel blive til Odkell og Odkell maatte atter gaa over til
Otkell ganske ligesom stentfk bliver til stentk (cfr. St. h. 1110).
Naturligvis maatte if. forenklingsregelen ogsaa Oddgeirr,
Odd-run etc. blive til Odgeirr, Odrun.

At et saa indviklet flexionssystem som det ovenfor
skildrede skulde vedblive at holde sig uforandret var ikke at
Tænte; men det er endnu mindre sandsynligt, at formerne
med geminata med ét slag have fortrængt de former, som
havde enkelt consonant. Tværtimod synes det rimeligt, at
en gensidig udjævning har fundet sted, saa at man f. ex.
tidligt har faaet former som *skattr, *lokkr, *broddr, *drottni, *okkr,
*okkrum, *drekkr, *drakkt, *méddr osv. ved siden af *skatr, *lokr,
*brodr osv., medens paa den anden side formerne med enkelt
consonant tør antages at have fremkaldt uorganiske dannelser
som *skat, *lok, *brod, *drotinn, *okar, *okarr, *dreka, *drek, *drak,
*méda etc. ved siden af skatt, lokk, brodd osv. Og naar vi
tage i betænkning, at afvexlingen mellem geminata og
enkelt consonant ogsaa i senere tid holdt sig i tilfælde som
dottir-détr, ngtt-nétr, er det neppe for dristigt at formode,
&t vi ogsaa i de ældste haandskrifter ville kunne finde
tydelige spor af vor regels virksomhed. At dette i virkeligheden
forholder sig saaledes, skal jeg i det følgende vise.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free