Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - III. Tillæg til s. 33. Oldnordisk z
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
(i. e. reizla) from reiða; hirzla qs. hirðsla. 2. zz is sounded as
-SS, blessa, Gissur, Össur; so also vass, boss, = vatz, botz; even ors, gärs,
lans, sans, for orz, garz, lanz, sanz (gen of. orð, garðr, land, sandr)."
Sammenlign hermed s. XXXVI, IL /#.:
"The z instead of z was almost always used after the double
conso-nants (with a dental sound), U, nn, nd, Id, dd, tt, It, nt, rð, and i, e. g. in
the genitives, gullz, munnz, sandz, valdz, oddz, hattz, holltz or hollz, fantz,
garðz, knutz or knúz, as also in botz, vaz or vatz from gull, munnr, ....
knútr, botn, vatn; in the common spelling gulls, munns, etc,: again guls
from gulr, dals from dalr, etc. This is not a mere variation of spelling
the sibilant in the former case was no doubt sounded as Engi. z, viz, with
a lisping sound; the z sound is now löst in Icel,, and s in spelt wherever
it is etymologically required."
Som man ser, har der gjort sig meget forskellige meninger
gældende angaaende det oldnordiske z, men jeg tilstaar, at jeg
ikke formaar at slutte mig til nogen af de citerede anskuelser.
Naar jeg i det følgende skal søge at gøre en ny opfattelse
gældende, holder jeg det, som forhen bemærket, for rettest at
indskrænke undersøgelsen til de haandskrifter, som med hensyn til
x indtage samme Standpunct som St. h., d. v. s. saadanne, der
^endnu ikke anvende z som reflexivmærke.* Jeg haaber, at det
..* Mine exempler henter jeg overvejende fra St. h., som ogsaa i denne
henseende er den bedste og righoldigste kilde; former fra andre
haandskrifter anfører jeg kun, forsaavidt de have særlig interesse. Paa to
besynderligheder maa jeg imidlertid allerede her gøre opmærksom.
A. M. 237 bruger ved siden af og i samme betydning som z ogsaa
tegnet c«; c Vie* l27, vitn&Tc 5 * o. fl. st. I A. M. 655 III bruges z
foruden i sin sædvanlige betydning ogsaa fora?: avaztar l29 = avaxtar,
ozn 222*24 = øxn, ja endog Jieilaz 329 = heilax, heilags. Da der
saavidt mig bekendt ellers aldrig i haandskrifterne skrives z for x,
medens der paa den anden side ikke kan være tale om at opfatte
tilfælde som de nysanførte som blot graphiske egenheder, saa nødes vi
ogsaa her til at antage, at en dialectejendommelighed ligger til grund
(sml. ovfr. s. 11, anm.). En overgang Tcs >* ts vilde jo ikke høre til
de phonetiske umuligheder. Derimod har tegnet cs neppe nogen
særlig phonetisk betydning.
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
