Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Der umlaut in altn. fœtr (G. H. Maklow) - Om Texten paa et Par Steder i Grágás (V. Finsen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

152

ey sind dative, die in den genetiv eingetreten sind; ältere genetive
auf -e ohne umlaut sind noch vereinzelt, z. b. in bürge, erhalten.
Nun unterliegt es keinem zweifei, dass der dativ fet = and. foti
ist; folglich ist der plur. f ét = got. fotjus mhd. vüeze, teft = mhd.
zende\ ju ist ganz regelmässig behandelt, vgl. den nom. fem. der
ja-stämme. Für den umgelauteten dat. fern, ist and. hendi zu
vergleichen; der nom. plur. cy entspricht ahd. cuawi mhd. küeje alts. köji.
Der nom. plur. hat den accus. auf -u verdrängt; nom. und acc. plur.
sind im angelsächsischen stets gleich. Ein consonantischer nom. plur.
ist, von r- und n-stämmen abgesehen, bei den participien erhalten z.
b. freond feond\ daneben frjnd und ffnd, wodurch ebenfalls
bewiesen wird, dass der angelsächsische umgelautete pluralis und der
altnordische consonantische zweierlei sind.

Berlin, Jan. 1884.

G. H. MAHLOW.

Om Texten paa et Par Steder i Grágás.

I dette Arkivs I, 298 flg. har Dr. Björn Magnusson Olsen
fremsat Forslag til Rettelser af Texten paa to Steder i Grágás. Da jeg
troer, at disse Textrettelser - der ved første Øiekast kunne synes
meget antagelige - ikke ere nødvendige eller rigtige, og da Emnet
derhos tildels har en videre gaaende retshistorisk Interesse, skal jeg
her kortelig begrunde min afvigende Opfattelse.

Den første Rettelse angaar Stedet i Konungsbók, cap. 47, S.
83 5-17 om Femterrettens Domme. Denne Domstol (fimtardómr, den
femte Domstol, i Modsætning til de fire Fjerdingsretter) havde det
Hverv, jfr. bl. A. cap. 46, S. 7912, som en Slags anden Instants at
paadømme Retssager, der ved Fjerdingsretterne ikke vare bragte til
endelig Afgjørelse formedelst den fra gammel Tid herskende
Enstem-mighedsfordring, som medførte, at der, naar ikke alle Dommerne i
Fjerdingsretten bleve enige, fandt vefang Sted, o: hvert af de uenige
Partier i Retten afsagde sin Dom i Sagen, saaledes at Dorn stod
imod Dorn, og disse modstridende Domme maatte derpaa af Parterne
indbringes for Femterretten, som ved Afgjørelsen af Sagen idømte de
af Fjerdingsretsdommerne, der ikke fik Medhold, Tremarksboden.
Endvidere dømte Femterretten som første Instants i nogle enkelte særlige
Sager (falsk Vidnesbyrd, Bestikkelse af Dommere o. s. v.). Proces-

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/anf/1885/0156.html

		Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 / 152 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|