Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Texten paa et Par Steder i Grágás (V. Finsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
maaden synes i væsentlige Punkter at have været den samme som
ved Fjerdingsretterne; Forhandlingen var offentlig og mundtlig,
Sagsøgeren udviklede Sagen under Iagttagelse af de foreskrevne Former,
den Sagsøgte fremsatte sine Indvendinger, og inden Dommen derefter
afsagdes, bleve Parternes Paastande, Erklæringer og Beviser
resumerede af to af Dommerne, en for hver af Parterne.1 Derimod var
Fordringen om at alle Dommerne skulde være enige Opgiven, da det
her gjaldt om at komme til en Afslutning af Sagen. I denne
Henseende bestemmes paa det anførte Sted, S. 835, at det ved
Stemmeflerhed skal afgjøres, hvad der skal være Dorn; naar Stemmerne
staa lige, skjelnes der mellem de omtalte særlige Sager, i hvilke der
da skal dømmes skyldig, og de Sager, hvori Moddomme (véföng) i
forrige Instants have fundet Sted, i hvilke Sager Femterretsdommens
Udfald under den anførte Forudsætning afgjøres ved Lodkastning
(luta); derefter omtales i tre Sætninger, som alle begynde med enn,
og fremtræde som Undtagelser fra denne Regel om Lodkastning,
følgende Tilfælde: 1. at begge Partier i Fjer dingsretten have brugt
den rette Adfærd ved vefang, i hvilket Fald - naar der i
Femterretten er Stemmelighed med Hensyn til alle de Punkter, hvorom
Moddom foreligger (í öllom stoðom þeim er domendr hafa vefengt)
- den Moddom skal være ugyldig, som er mindst stemmende med
Lovén (er síðr hafa at logom dömt) ; 2. at det ene Parti har brugt
den rigtige Adfærd ved vefang, det andet Parti ikke, i hvilket Fald
det første Partis Moddom skal staa ved Magt, om end det andet
Parti oprindelig maatte have en rigtigere Mening (þótt aðrir hafe
mála efni betri fyrir ondverðo); 3. at intet af Partierne har anvendt
den rigtige Fremgangsmaade ved vefang, under hvilken
Forudsætning - ligesom i Tilfældet l - den Moddom skal være ugyldig,
som Femterretten finder mindst stemmende med Loven (firr hafa farit
þvi at vefangi sem log ero; firr lögum dömðr). Dr. Olsen har nu
ment, at disse tre Undtagelser omfatte alle de Tilfælde, der ere
tænkelige, og altsaa udtømme og ophæve den Lovbestemmelse, som de
skulde modificere, idet der ikke bliver noget Tilfælde tilbage, hvori
Lodkastning skal anvendes, og for at komme udover denne
formentlige logiske Vanskelighed har han foreslaaet at berigtige Texten ved
at sløife det første enn efter luta, og sætte Punktum efter iafn margir
i samme Linie, hvorefter Reglen vil blive, at der i Moddomssager,
naar Stemmerne ij Femterretten staa lige, altid uden Undtagelse
skal kastes Lod om, hvad der skal være Dom, hvorimod de tre
omtalte paafølgende Sætninger komme til at indeholde almindelige, af
det Foregaaende uafhængige Regler om den Maade, hvorpaa Femter-
1 Om man i Vefangssager har ført sine Beviser paany for Femterretten
- hvilket vei er sandsynligst - eller man muligen alene ved Vidner
har skullet konstatere, hvilke Beviser vare afgivne i forrige Instants,
cfr. cap. 73, S. 122, omtales ikke; heller ikke findes Regler om,
hvorvidt Forhandlingen for Femterretten var afhængig af Proceduren i
f forrige Instants»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
