Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runerne i den oldislandske Literatur, ved Björn Magnússon Ólsen (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Aar 1000, senere ogsaa fik den hjemlige Ord skrå, der hos alle
nordiske Folk fra at betyde "Skind" ogsaa kom til at faa
Betydningen "Skindbog", "Bog", og om det lykkedes at paavise, at i den
begyndende Litteraturperiode dette Ord var vei saa meget brugt
som bok, synes den Formodning (S. 39), at Aarsagen til denne
Forskjel i Benævnelsen kan have været det forskjellige Alfabet
l Runealfabetet), at være uden Grund, thi saavel latinske som
islandske Bøger kunde kaldes "skrår". Jeg finder saaledes, at de
af Dr. B. Olsen opstillede Antydninger om at de ældste
islandske Skrifter oprindelig er nedskrevne med Runealfabetet i det
hele lidet bindende; det samme gjælder ogsaa Forf.s "grafiske
Minder om Runeperiodenu. Thi naar f> skydes tilside, der dog
snarere stammer fra Engelsk end fra Runerne, reducerer disse
’ sig til, at nogle faa Runenavne bruges som Abbreviationstegn for
Runernes Navne, altsaa Y for fé, Y for maðr. Dette er -
ialfald for den sidstes Vedkommende - som bekjendt ikke noget
specielt islandsk Fænomen; det findes ogsaa i gamle norske og
svenske Skrifter og maa saaledes overalt have fælles Oprindelse.
Naar jeg specielt her nævner norske, er det fordi jeg deraf vil
drage en Konsekvense. Hvis Brugen af Runen Y for Ordet
maðr paa Island er et Minde om "Runebøger", maatte den
ogsaa gjælde for det samme i Norge og Sverige. I de ældste
bevarede norske Lovhaandskrifter - Brudstykket A. M. 315 D
(NgL. I 115-18) af Gulathingsloven og to Brudstykker i det
norske Rigsarkiv af Gulathingsloven (NgL. II 495-501) og af
Eid-sivathingsloven (NgL. II 522-23) - bruges endog temmelig
regelmæssigt Runen Y for Ordet maðr.1 Men der er, saavidt jeg
ser, ingen Grund til at antage at de norske Love optegnedes
med Runer, tvertimod gode Grunde for at antage det modsatte.
De Throndhjeinske Love omtales ved 1164 som tilstedeværende
i mange Exemplarer og med adskillig afvigende Text3, der
altsaa forudsætter temmelig lang Brug; i Tiden om 1190 omtales
Thrøndernes "gamle Love" og der citeres specielt en gammel
Lovbog (Grágás), som sagdes at stamme fra Magnus den godes
Tid (1035-47)3, og paa samme Tid ved de kirkelige Kilder at
tale om Love optegnede paa Modersmaalet ved St. Olafs
Foranstaltning. Nu er det vistnok ikke min Mening at hævde, at
Traditionen her havde Ret; derimod tror jeg man med Sikkerhed
deraf kan slutte, at Thrønderne havde gamle Lovbøger, som
endnu var brugelige ved 1160–1190; men deraf fremgaar, at de
gamle Lovbøger var skrevne med samme Sort Skrift, som
fremdeles brugtes, - altsaa latinske Bogstaver. Og Opskriften
1 Dette er ikke bemærket i Noterne til Texten i 2det Bind af NgL.r
men kan sees af de færdigtrykte Facsimiler.
* Heimskringla S. 796, Fagrskinna S. 180.
3 Sverres Saga i Fnm. S. VIII c. 112 og 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
