Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runerne i den oldislandske Literatur, ved Björn Magnússon Ólsen (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
af de norske Love gaar ialfald lige saa langt tilbage som
de islandske. En Betragtning af den opbevarede Codex af
Fro-stathingslov vil gjøre det mere end sandsynligt, at denne Lov er
optegnet omtrent ved Aar 1100. Den nuværende Deling i 16 Bøger
er jo rent vilkaarlig og har ikke foranlediget nogen Omordning
af Lovens Indhold; det, som nu er 16de og sidste Bog, kan
derfor antages at have allerede fra først af staaet ved Bogens
Slutning. Men denne 16de Bog udgjør kun Rettebøder fra
Kongerne Sigurd, Eystein og Olaf (1103-15) og fra Kongerne
Harald og Magnus (1131M1; det vil heraf sees, at Loven var
optegnet før disse Eettebøder blev indførte, altsaa før 1)07, thi
Sigurds. Eysteins og Olavs Eettebøder blev efter de historiske
Kilder givne før Sigurds Udreise.2 Vi naa saaledes op til omtr.
Aar 1100 som den Tid, da de norske Love blev optegnede. Men
kunde man i disse optage Eunen Y som Betegnelse for Ordet
maðr i en Gjengivelse med latinske Bogstaver, maatte det samme
kunne ske paa Island, og jeg har vanskeligt for at tro, at
Brugen af denne Eune i de ældste Haandskrifter i Norge og paa
Island er uden Sammenhæng. Det strider ikke herimod, at man
paa Island enkeltvis begyndte at anvende ogsaa en anden Eune
som Forkortelsestegn (S. 41).
Med ganske anden Tryghed tør vi følge Forf., naar han
søger at paavise Forholdet mellem "Thorodd Eunemester" og den
3die grammatisk-rhetoriske Afhandling i Sriorra-Edda. Han har
her, som mig synes overbevisende, paavist Sammenhængen
mellem Skalda’s Fortale og den 3die Afhandling eller, at Forf. af
Fortalen med Ordene "skal yðr sýna hinn fyrsta lettrs hátt
osv." henviser til 3die Afhandling eller rettere til Euneafsnittet
deri. Derimod er jeg ikke bleven overbevist om Eigtigheden af
Forf.s Hypothese, at et Stykke af Prologen oprindelig tilhører en
særegen Prolog til 3die Afhandling (og altsaa som denne skulde
være forfattet af Olav Hvitaskald), og naar Forf. S. 55 f. tror at
have paavist en "umiskjendelig Lighed" mellem dette Stykke af
Fortalen og Olavs Kilde Priscian, har det ikke lykkedes mig at
finde denne Lighed. Læser jeg Prologen i Sammenhæng, kan
jeg med Forf. antage denne componeret af den 4de Afhandlings
Forfatter og dog finde det meget naturligt at han i sin
Gjengivelse af de tre foregaaende Afhandlinger nærmest dvæler ved
den 3die (Olafs); derimod kan jeg ikke forstaa Ordene "sem
yðr mun sýnt verða í þeim greinum sem síðarr eru skrifaðar
eptir þeirra manna upptekinni stafasetningarreglu, sem vér hygg-
1 NgL. I S. 257 f.
2 Til Sammenligning kan tjene, at i Gulathingslov, som er forfattet efter
1101, er Haakon Thoresfostres Rettebøder (fra 1094) optagne i selve
Texten (NgL. I 59), hvilket antyder, at de forelaa, da Loven blev
optegnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
