Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
N. III Nr- 677 (1425); j Alfuarem D. N. III Nr. 678 (1425);
Alffvereims D. N. II Nr. 842 (1462); All/uerems D. N. IV Nr.
1026 (1497); Alfuereim D. N. II Nr. 1031 (1509); Alffuerimss
D. N. VII Nr. 641 (1527). Alfar(h}eimr, Elverum, betegner
"Bostedet ved Elven", d. e. ved Glommen.
Derimod heder det stadig Elfarsýsla. Da dette aabenbart
er en yngre Sammensætning end Alfarheimr, saa følger heraf, at
alfar er en ældre Genetivform end elfar. Genetiven alfar er
efter i-Stammernes Bøining, og hertil passer Elbens Navn hos
latinske og græske Forfattere: Albis, *Akßi$. elfr giver os altsaa
et oldnorsk Exempel paa en ved regelret phonetisk Forandring
opstaaet Nominativ i Ental af en Hunkjønsstamme paa -i. Ellers
mangler oftest enten Nominativsmærket r, som i sætt, bon o. s. v.,
eller i-Omlyden, som i nau&r, Z7r5r, eller begge Dele. Efter
Nomin, elfr er senere elfar, elß dannede.
Ogsaa i Svensk har Genetiven alfar været brugt, thi paa
Øland kaldes Fuglen charadrius apricarius alwargrim (Nilsson
Foglarne3 II, 135). At det første Led er Genetiv af elfr,
godtgjøres ved det i Kongesagaerne forekommende Navn paa
Indbyggerne af Elfarsýsla: Elfargrímar, som sammenstilles med det
svenske Ord af Grøndal (Clavis poet. VII).
Deraf, at elfr oprindelig har været bøiet som en ó-Stamme,
er det at forklare, at Ordet kan forekomme som første Led af
et gammelt Stedsnavn i Formen alf-: Alfueimer, Alfuæimer
Ey-steins Jordebog 266, y Alfueimum, Aluæimum, -om 210, 490, 493,
495, 496 f., nu Alv u m i Tune, Smaalenene, Matr.-Nr. 85-91;
Gaarden ligger tæt ved Glommen.
/ Alfuæimom Eysteins Jordebog 179. nu Al v um i Heli Sogn,
Spydeberg, Smaalenene, Matr, Nr. 105; Gaarden ligger et Stykke
i Vest for Glommen, adskilt fra denne Elv ved Heli Gaard.
/ Alfuæimum Eysteins Jordebog 119, 120, nu Alvum i
Kraakstad, Folio, Matr. Nr. 39, tæt ved en af de smaa Elve,
som danne Haabøl-Elven.
Alveim, nu Alfvum i Skepplanda Sogn i Vestergøtland
(Styffe Skandinavien2 119), tæt ved Gøtelven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
