Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
endnu i den gammeldanske Form thorthifil (Molbech Glossar).
Vokalen i anden Stavelse har oprindelig været kort, og deraf har
vi vei et Spor i den af Eietz anførte gammelsvenske Form
tordöfvil. Ordets uregelrette Forandring fra *torðvifill til
tör-dýfill har vistnok sin Grund i en folkeetymologisk Kombination,
idet man har sat Ordet i Forbindelse med dufa og opfattet det
som "den der sænker sig i Skarnet". Ogsaa senere har
folkeetymologiske Kombinationer bevirket uregelret Forandring af
Ordets Form, saaledes f. Ex. naar Ordet i nyere Islandsk tildels
skrives torfdiflll, som om det var sammensat med torf.
Ordets andet Led findes udenfor Sammensætning i svensk
vif vei (curculio, Kornorm), eng. weevil, ågs. wifel, tydsk wiebel
"Kornkäfer", "Mistkäfer", oht. wibil.
Ved Sammensætning med det samme tör?) Skarn dannes
ogsaa andre nordiske Navne for Skarnbassen: det i danske og
svenske Dialekter forekommende torbagge, i Svealand tordbagge;
fremdeles dansk torbist; Skaansk torbuse, torbos; i Vestmanland
og Närke tör dis, tordise. Med samme Betydning bruges det
usammensatte eller afstumpede torre, tör i Jydsk, Frisisk, Hollandsk.
Jeg skal her søge at paavise, at vi ogsaa ellers i Norden
finde Spor af tort) Skarn. Gaardnavnet j Tordufuo og Tordufuo
rudz (Gen.) Eysteins Jordebog S. 224; a Torghrufuu Dipl. Norv.
V Nr. 122 (Aar 1338); nu Tordered i Moss Sogn, Bygge
Præstegjeld, Matr. Nr. 100, Smaalenene, udtalt Torrdre med lukket ø.
Begge de anførte gamle Former er forvanskede: Tordufuo har
tabt et r, der endnu høres; i Torghrufuu er gh feilagtigt for dh.
Efter Meddelelse af Prof. O. Rygh skrives Navnet i Oslo
Stiftsbog ved 1570 Thordrog, 1578 Tordrup, 1599 Thardru, 1612
Tardru. Det rette gamle Navn er Torðrufa. Prof. O. Rygh
meddeler mig, at der ogsaa i Borro sókn nævnes en Gaard j Tordrufuu
(D. N. XI Nr. 41, om 1350), som nu ikke gjenfindes. Andet Led
(hruga med Sideformen hrufd) bruges endnu som ruva, ruve i flere
norske Dialekter og betegner enten Dynge, opstablet Hob (saaledes
bl. a. i Smaalenene) eller Klump af Skarn (saaledes i Nordmør),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
