- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
241

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241

zå til dd? Jeg tør ikke benegte Muligheden heraf; men jeg
finder intet, som skulde kunne bevise det. Det forekommer mig
muligt, at zdn kunde blive til zn, siden nn, som man finder oldn.
stirna for stirðna, ägs. Jiearne for Jieardne. Antages denne Mulighed
som Virkelighed, saa maatte *garazdmiz "det at give Næring" i
Oldn. blive til *greddin Gen. *grannar, der siden maatte
uniformeres til *grgnn Gen. *grannar. Ligesom greina er dannet af grein,
saa kunde af *grgnn dannes grcnna. Og ligesom greina ligesaavel
som grefåa, hvoraf grein er afledet, kan betegne "at forklare",
saaledes kunde grenna bruges i væsentlig samme Betydning som
*gredda, Stammeordet til *grgnn (&{*greddiri) og derigjennem til
grenna.

Jeg er mig fuldt bevidst, at jeg her opererer med altfor
mange Muligheder og altfor faa Virkeligheder, og derfor har jeg
betegnet mit Forsøg som et Spørgsmaal. Andre kan maaske finde
nye Momenter til dettes Besvarelse.

h r æ ö i.

I det ældste Haandskrift af Elucidarius S. 70 heder det:
Discipulus: Heuer G(of) reife efa brfåe? Magister: Eige es
slic hrøfe Jiugar i G(ofe). Her gjengiver hrøfe lat. motus
(Flertal). Efter dette Sted opfører Vigfusson Dict. S. 775 a: "Jiröði
[from hráðr] a hurry, precipitation". Af hrdðr kunde ikke dannes
hröði, men vei hrefti, og dette maatte betyde "Raskhed", hvilket
vilde være en mindre heldig Oversættelse af lat. motus.

Efter min Mening er hrøfe (eller nu sædvanlig Orthographi
Tircéåi) ved Dissimilation opstaaet af *hrøre og er nær beslægtet
med Verbet hræra. Det er nærmest afledet af et Adjectiv *krærr
eller *hrorr, der har svaret til ågs. Aror, oldsaks. kror, rørig.
Jirøfe betyder altsaa egentlig "Rørighed".

Jeg har ofte før givet Exempler paa den i hrøfe for *hrøre
fremtrædende Dissimilation og paa andre dermed nær beslægtede
Lydovergange. Saaledes oldn. krgdaz Fafn. 6 i God. reg. for
Jirgraz. y§r af en ældre Form *ÍRWÍR = got. izvis, yftvarr for

Arkiv for nordisk Filologi II. 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free