- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
242

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

*irvarr. Ragndfår for Ragnrför. I Telemarken Andi af *Arndíðrí
Arnríðr (Aasen). Nyisl. freginn for frerinn, á fr et ar for áfrerar.
I Dalmaalet (efter normaliseret Retskrivning) fröda sig, forkjøle
sig, af *frøy§a for *frøyra. I Mora- og Orsamaalet bruges röda
(normal.) = oldn. hræra, medens Älfdalsmaalet har bibeholdt r;
se Noreen Ordlista S. 152 f. Navnlig dette Dalmaalets röda
beviser, at hrøjje i Elucidarius hører sammen med kræra.

l det følgende skal jeg paavise samme Dissimilation ved
Frfåikr = Fririkr, Þryðikr - Prýrikr.

Jeg anfører et ensartet Exempel af andre germanske Sprog.
Eng. bedridden, ågs. ledrida betyder "sengeliggende". Ordet
gjenfindes i nedertydsk bedderede. Men i samme Betydning
bruges nedertydsk hedder ese, oht. pettiriso, mht. ietterise af ris an
falde. Jeg formoder derfor, at bedrida er for *ledrira, der
forholder sig til pettiriso, som f. Ex. vort Hare til tydsk Hase.

ó freskr.

Bjørn Haldorsen opfører som Afledning af f r ess et Adjektiv
freshr med Forklaring "glaucus, cæsius, visu felino gaudens in
tenebris". "Hine fresier dicitur qui Spectra noctu videt". Tillige
har han ofr es kr "genios et Spectra non videns o: vulgari et
na-turali tantum visu gaudens sive felinos oculos non habens". Men
ófresler er efter Vigfusson (Dict.) og Arnason (þjóðsögur I, 405)
nu ubrugeligt paa Island, og i det gamle Sprog betegner det,
som mange Steder vise, netop det modsatte af, hvad Bjørn
angiver, freskrj der ikke er paavist i det gamle Sprog, synes lavet
af Bjørn efter ófreslcr, for [at faa dette sat i Forbindelse med
fress.

I det gamle Sprog kaldes den Månd ófreskr, úfreslcr, som
har Evne til at se Aander og Spøgelser, der ikke blive
bemærkede af sædvanlige Mennesker. Ordets Oprindelse er hidtil ikke
paavist. Naar Vigfusson formoder, at ofreskr er opstaaet af
of-freshr, saa synes det af fress afledede fresier hos Bjørn at
foresvæve ham. Men ligesom Bjørns freskr grunder sig paa en Feil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free