Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvett (Konrad Gíslason, Joh. Fritzner) - Svar fra Dr. Fritzner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalt vatn augum,
kváða tönnum,
lérept líki —
klart og harmonisk.
Jeg har aldrig udgivet min förklaring af kvett for andet, end
hvad den er, og hvad den formedelst mangel på data med
nødvendighed måtte blive, nemlig: et forsøg. Men det forekommer mig, at
sandsynligheden for, at dette forsøg har truffet det rette, ikke er
mindre nu, end den var i 1866.
København i august 1884.
KONR. GISLASON.
[Red. har givet Dr. Fritzner Anledning til at se Hr, Prof. Gislasons
Opsats i Korrekturaftryk; Hr. Fritzner har derefter sendt følgende Svar,
som Red. finder det rigtigt at optage i samme Hefte].
Det første, som K. Gislason har haft at bemærke ved min
Artikel om kvett tönnum, er at allerede dens Overskrift har været ham
paafaldende. At den har kunnet være det, har nu igjen givet mig
Anledning til Forundring, eftersom samme Overskrift netop var
foranlediget ved Artiklens Indhold, som gik ud paa at finde en
Betydning af Ordet kvett, der passede til den Forbindelse med tönnum,
hvori det her forekommer.
Naar han dernæst ogsaa finder det paafaldende, at jeg har kaldet
hans Forsøg paa at udfinde den rette Betydning af Ordet kvett det
sidste mig bekjendte Forsøg derpaa, da kan jeg heller ikke undres
mindre derover. I Citatet af Icelandic-English Dictionary Side 362 a21~24,
der efter hans Mening skulde indeholde en Forklaring over Ordet,
har jeg nemlig ikke været i Stand til at finde nogen saadan, da man
ved at indsætte et andet Ord i Stedet for det, som findes i
Haandskriftet, er saa langt fra at forklare dette, at man tvertimod fritager
sig derfor, Hvad saa dernæst den Bebreidelse angaar, at jeg ikke
engang skulde have gjort mig den Uleilighed at slaa efter i nævnte
Ordbog, idet jeg gav mig til at skrive om kvett, skal jeg end
ydermere bemærke, at man ved der at opsøge Ordet kvett ikke finder
det paa det Sted i Ordbogen, hvor det skulde være at søge, men
kun under kveita.
Min Udtalelse, at man i Almindelighed maa gaa ud fra, at
hver af de to Halvstrofer, hvad Meningen angaar, skulle udgjøre en
Helhed for sig, og at deri ligger en Grund til at anse Ordene låt
mik aptr i sjó som staaende i Forbindelse med det foregaaende, har
K. Gislason villet bestride, idet han fremsætter en Bemærkning om,
at fordi noget gjælder i 80 af 100 Tilfælde, det ikke derfor behøver
at gjælde i de øvrige 20. Noget saadant har jeg da heller ikke sagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
