Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egils-saga's Forhold til Kongesagaen (G. A. Gjessing)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
I Egs. CG. 70-79. p. 167. ff. fortælles, at Egil paa Island
hører, at Erik Blodøx er falden i Vestrviking og at Gunhild og
hendes Sonner er dragne til Danmark (Arinbjørn til Norge), at
Adalstein er død og Jatmund regjerer, (at Egil drager til Norge,
opholder sig Vinteren over hos Arinbjørn og følger ham om
Sommeren i Viking, hvorpaa Arinbjørn om Høsten forbliver i
Danmark hos Gunhildsønnerne, medens Egil gaar til Norge.
Efter Fremstilling af Vermlands tidligere Forhold til den norske
Konge skildres Egils Vermlandsferd, hvorved foranlediges) Kong
Haakons Gautlandstog og videre Herjmg paa de danske Kyster og
Tryggve Olaf søns Indsættelse i Viken.
Herimod fortæller Hkr. p. 85-89. CC.4-10: Adalsteins Dod
og Jatmunds Regjering, Eriks Fald (Sønnernes Ophold paa
Orkn-öerne, Danernes Herjing i Viken, som foranlediger) Haakons Tog
til Jylland, Sjæland, Skaane, Gautland ^p Ågr. og Tryggves
Indsættelse i Viken. (Efterretningen om disse Fiendtligheder kalder)
Gunhildsønnerne til Danmark, (efterat de først paa Orknöerne
har bortgiftet Eagnhild).
Striden mellem Hkr. og Egs. er væsentlig den, at Egs. lader
Gunhild og hendes Sønner strax drage til Danmark før Haakons
Gautlandstog, medens Hkr. lader dem komme til Danmark efter
dette Tog.
Forholdet mellem begge Fremstillinger kan nu opfattes paa
tre forskjellige Maader: Hkr. kan tænkes at have benyttet Egs.
og da forkastet den der antydede Aarsagsforbindelse, at
Gunhild-sønnernes truende Stilling i Danmark foranledigede
Danmarks-toget; men Berettigelsen til saadan kritisk Ændring kan neppe
nu paavises, ialfald ikke med fuld Grund søges i Glum Geirasøns
Gråfeldardrápa (Storm, Snorre p. l’23), da Kvædet ikke er helt
bevaret og Strofernes Orden ikke er sikret, ja Digteren endog
synes at tænke sig Haralds første Vikingefærd netop udgaaende
fra de danske Farvande. Omvendt kan Egs. tænkes at have
benyttet Hkr. og paa sin Side forkastet dennes Sammenkjedning af
Begivenhederne for at kunne lade Arinbjørn træffe Gunhildsøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
