- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
352

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag. II (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

navnlig skyJciu (Accus.), Skjøge, er analog. Indflydelse af
beslægtede Former har visselig i mange Henseender brudt den
oprindelige Lydregel, som jeg ikke med Sikkerhed kan bestemme.
Jeg formoder med Tamm, at man engang har bøiet ægr - ý gir,
*hykill - Jiæklar, og at altsaa ý for æ oprindelig indtraadte foran
gi, M, men ikke foran g, k, efter hvilke Konsonant fulgte, ýgr
skulde altsaa være Analogidannelse. Tvivlsommere er det, om
Lydovergangen oprindelig har fundet Sted i Norsk ligesaa vei
foran gja, gju, kja, Jcju, som foran gi, M; men det forekommer
mig ikke usandsynligt. Efter det foregaaende formoder jeg, at
Former som hlægi, ikke *hlygi, skyldes Indflydelse fra
beslægtede Former (hlægi efter hlogr, hlógum o. s. v.), og at
paa samme Maade Analogien ("Systemtvangen") i mangfoldige
andre Tilfælde har fjærnet Former med ý eller hindret dem fra
at komme frem. Der har vei med Hensyn til det her omtalte
Lydforhold ogsaa været Dialektforskjelligheder.

vél a, veita, héla, héltr.

Verberne mæla (tale), stæla, véla har Præteritum mælta,
stolta, veita, medens de fleste svage Verber af samme Klasse
med lang Eodvokal og Eodstavelsen endende paa l har
Præteritum paa -da, Hoffory har i Zeitschr. f. deutsch. Ali. XXII,
375 ff. paavist, at de to førstnævnte Verbers Præteritum
tidligere havde Formerne *ma]ilido [eller vei nærmest *mahlidð, jfr.
oldsaks. mahlian], *stahlido, og at t i mælta, stolta er opstaaet
(gjennem þ) ved Indflydelse af l, der under Paavirkning af den
forudgaaende stemmeløse Konsonant selv var blevet stemmeløst.
Derimod har Hoffory ikke ved en etymologisk Forklaring kunnet
paavise Grunden til Præteritumformen veita. Hans Formodning,
at vél, List, skulde høre til "Koden vik’ afsondre" og egentlig
betyde "det afsondrede, skjulte", har efter min Mening ikke
rammet det rette, vél f. Kneb, List, hvoraf véla, besnære, synes at
maatte høre sammen med det ensbetydende engelske wile, ågs. wtte,
det fra Germansk laante gammelfranske guile, prov. guila, Verb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free