Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonelagene i dansk (Johannes Bennike)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
ske enestående og uforklarligt. Enhver bevægelse i tone og udånding
gør jo nemlig indtryk på vort øre og må tages med, når tonelagene
skal undersøges. At en sådan ensformighed i tone og åndetryk ikke
findes i dansk sprog, vil dog enhver indrømme, som har lidt indsigt
heri, og det er altså en mangel, at Grundtvig ikke har taget hensyn
hertil ved sin undersøgelse af tonelagenes natur.
Det næste spørgsmål bliver nu, om alle danske stavelser kan
indordnes i sådanne fem klasser, når det kræves, at alle stavelserne
i hver enkelt klasse skal være ligestillede strængt videnskabeligt taget
(såvel med hensyn til toneaccent og expiratorisk accent som til
lydkvantitet). Grundtvig fik det hele i orden ved kun at tage
lydkvantiteten og stødtonen i betragtning. Men er det nu rigtigt, at der i
dansk kun findes to grader i lydlængde ("lang" og "kort" lyd), eller
gives der ingen mellemtrin? Og dernæst: Står ånde- og
tonebevægelsen således i samklang med hinanden indbyrdes og med lydenes
længde, at der ved deres fælles Samvirken ikke fremkommer mere
end fem tonelag? Disse spørgsmål kan kun besvares ved en
indgående undersøgelse af de enkelte tonelag. Jeg vil derfor nu gå
over til en sådan undersøgelse, mens jeg dog vil forudskikke den
bemærkning, at jeg ingenlunde anser, hvad jeg her fremkommer med,
for tilstrækkeligt til en udtømmende behandling af dette æmne;
navnlig vil toneaccenten fremdeles vente på en nærmere undersøgelse og
bestemmelse, til hvilken jeg mangler de musikalske forudsætninger.
Mine angivelser med hensyn til toneaccent er derfor kun skøn, og
jeg har ikke noget sted kunnet bestemme det gennemløbne interval.
Løbende tonelag.
I dette tonelag er, som også Grundtvig meddeler, selvlyden kort
uden eller med kort efterlyd som: agt, blæk, blus, end, esse, fakkel,
stok, kun, kors, læmpe, kul.
Åndebevægelsen er efter min mening ikke den samme i alle de
stavelser, der efter Grundtvig skulde høre til dette tonelag. I
stavelser, der ender på en spærringslyd, er åndetrykket stigende, mens det
er jævnt eller måske endog noget synkende i stavelser, der ender
på andre lyde; til sammenligning kan ordene i følgende to rækker tjene:
aks væk krudt blæk suk kæp
da vei kul ven kun end.
Tonebevægelsen er i stavelser af dette tonelag jævn uden stigen
eller synken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
