Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonelagene i dansk (Johannes Bennike)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
fra stavelser af skridende tonelag som "tåre", "orde" (i "til orde")
og "yde". Selvlydene i de sidste ord er sikkert nok også en del
længere end i "tårne", "orme" og "ydre". Flere ord af samme
slags, der alle skulde høre til det skridende tonelag, hvis Grundtvig
havde ret, er følgende: budne (buden), svorne (svoren), kårne (kåret),
valne (valen). Til sammenligning er de tilsvarende ord med den
længere selvlyd satte i parenthes.
Skridende tonelag.
Lang selvlyd uden afbrydelse er, efter Grundtvig, kendetegnet
på dette tonelag, og jeg kan fuldstændig slutte mig hertil, idet jeg
bemærker, at selvlydene i stavelser af dette tonelag sikkert er de
længste, der findes i dansk sprog.
Tonen og åndetrykket er jævnt faldende. * De ovennævnte långe
selvlyde tåler nødig nogen anden lyd efter sig i samme stavelse;
en følgende medlyd drages over i næste stavelse. Det er jo rimeligt
nok, at åndetrykket, der er sunket så meget ved slutningen af den
lange selvlyd, ikke er kraftigt nok til at frembringe flere lyde. Ifølge
denne betragtning måtte det første led af sammensætningerne "vinhus",
"solklar", "bogskab" o. s. v. udelukkes fra skridende tonelag, da
selvlyden jo her måtte være kortere (hvilket jeg også anser den for
at være), eftersom den tåler en medlyd efter sig i samme stavelse.
Også accentforholdene (der nærmest ligner løbende tonelags) viser
bort fra det skridende tonelag; men da man dog ikke kan overføre
disse ord til løbende tonelag, der kræver kort selvlyd, så finder de
ingen plads i systemet.
Som exempler på ord af skridende tonelag hidsættes: age, alen,
file, nabo, slæde, tale, sole, yde, vane.
Stødende tonelag.
Grundtvig bestemmer det som kort selvlyd med efterfølgende
lang medlyd, der under udsigelsen får et stød eller en momentan
afbrydelse.
Åndetrykket er stigende indtil stemmeridsen pludselig tillukkes.
Når den åbnes igen følger resten af stavelsen efter med ringere
åndetryk.
På lignende måde forholder det sig med tonebevægelsen. Jeg
1 Angående den nærmere tonebestemmelse kan jeg henvise til Werners
bemærkninger i Anzeiger für deutsches Alterthum VII, side 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
