Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonelagene i dansk (Johannes Bennike)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
vil herom kun henvise til Verners beskrivelse deraf (Anzeig, für
deutsches Alterth. YII). Han skriver, at stemmen í stavelser, der
udtales med stødtone, begynder med dyb tone, holder denne til hen
imod slutningen af stavelsen for så hurtig at svinge sig omtrent en
kvint i vejret. På det højeste trin lukkes stemmeridsen pludselig,
så al tone hører op, men straks derpå åbnes den igen, og resten af
stavelsen følger nu efter med samme låve tone, som stavelsen havde
fra begyndelsen af.
Efter mine egne undersøgelser er den del af stavelsen, der
følger efter stemmeridsens lukning, en kort afbrudt lyd; og følger
der flere lyde i samme stavelse efter den, hvori stødet
indtræffer, da bliver de tonløs e. Udtaler man f. eks. ordet
"malm" eller "halm" let og utvungent, da tillukkes læberne først,
efter* at stemmen har ophørt at lyde; ja, man kan endogså udtale
ordet uden at samle læberne helt, og alligevel forandres
lydindtrykket kun lidt. Forskellen mellem ordene "hal" og "halm" (bægge
udtalte med stødtone) er altså kun det, at 7-et i "halm" mod
slutningen bliver dybere og dunklere på grund af den forandring, der
foregår i resonansrummet, idet læberne nærmes til hinanden (det
bliver måske også nasalt, idet ganesejlet sænkes inden stemmen holder
op). Dog bør man heller ikke helt se bort fra det tonløse w, der
vei i regelen dannes, efter at læberne har lukket sig; men det høres
i et hvert fald kun lidet. På samme måde er det med ordene
"elv", "barn", "avl", "tjörn", "mulm" o. s. v. I "avl" f. eks.
kommer tungen først i Z-stillingen, efter at stemmen er hørt op, og
/-et bliver tonløst. Når disse bageste lyde i slæbende udtale høres
tonende (som det ikke sjælden høres af børn), da føles de som en
ny stavelse, dannet ved et særskilt åndestød. I det hele er de lyde,
der følger efter den lyd, der bærer stødtonen, noget afsondrede fra
den øvrige stavelse. Man kan således lægge mærke til ordene
"blomst", "falsk" og "helst", hvor de sidste to lyde åbenbart
kommer som et tilhæng til den øvrige stavelse.
Jeg kan endelig ikke være enig med Grundtvig, når han kalder
den lyd lang, som modtager stødet. Jeg må atter her tage ordet
for et mellemtrin mellem lang og kort lyd. Man kan let overbevise
sig om, at den lyd, der bærer stødtonen i ordene i den anden af
nedenstående rækker, er kortere end den lange medlyd i rullende
tonelag (3die række); men den er dog noget længere end efterlyden
i løbende tonelag (1ste række).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
