Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Anmälan: Relativsatsen i den äldre Fornsvenskan med särskild hänsyn til de båda Vestgötalagarne af Oskar Klockhoff (P. Groth)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Relativsatsen i den äldre Fornsvenskan med särskild hänsyn til de
båda Vestgötalagarne Afhandling i syntax af Oskar Klockhoff.
(Aftryck ur Redogörelse för de allm. läroverken i Karlstads stift
läsåret 1888-1884).
*
Studiet af de germanske sprog har i den senere tid for en
overveiende del været rettet paa disse sprogs lyd- og formlære, medens
syntaksen forholdsvis sjælden er bleven gjort til genstand for
behandling. Saameget mere maa man være forfatteren taknemlig, fordi han
her har underkastet et syntaktisk Spørgsmaal videnskabelig
undersøgelse.
Foruden at give en fremstilling af, hvorledes det forholder sig
med relativsætningen i begge redaktioner af Vestgötalagen, vil
forfatteren tillige vise saavel denne slags sætningers oprindelse som
deres historiske udvikling. Han gennemgaar derfor først betegnelsen
af det relative sætningsforhold i de øvrige indoeuropæiske sprog,
uden dog at finde noget, som kunde bevise en fællesarisk oprindelse
for denne slags sætninger, berører kortelig forholdene i de øvrige
germanske sprog og gaar saa over til behandlingen af
relativsætningerne i gammelsvensk. Forfatteren skelner her mellem de saakaldte
epexegetiske og de nødvendige relativsætninger, idet han først
behandler de førstnævnte.
I en historisk behandling af relativsætningen vilde det kanske
have ligget ligesaa nær først at behandle den art sætninger, der maa
antages at have givet forbilledet for den anden.
Forfatteren indskrænker sig ikke til at behandle de epexegetiske
sætninger i Ygl., men han omtaler ogsaa dem, der forekommer paa
de svenske runestene. Det viser sig ved denne gennemgaaelse, at
denne art sætninger overalt maa betragtes som hovedsætninger. De
eneste sætninger, som man skulde kunne anse for undtagelser, er de,
der indledes med det paa en del runestene forekommende sar^ der
af Munch forklares som så es, sa er. Denne forklaring kan förf. i
tilslutning til Rydquist ikke bifalde. I sin imødegaaelse af Munchs
mening siger forf. (pag. 8), at det i nordiske sprog altid er regel,
at det demonstrative pronomen slutter sig til hovedsætningen; det
samme gentages pag. 37 med den bemærkning, at Kölbing for old-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:44 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1886/0095.html
