Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Om brugen af konjunktiv i oldnorsk, forts. (M. Nygaard)
- - VI. Bisætninger, der er udsagte som en andens tale eller tanke, eller er føiede bestemmende til en infinitiv, akk. med inf. eller sætning i konjunktiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
106
Anm. 3. Ogsaa udenfor de § 67, anm. 2 omtalte
tilfælde findes af og til unøiagtig konj. i
sammenligningssæt-ninger efter en.
svá sem sjá sveinn - hyggr eigi annat, en hann mæli,
svá megu þér etc. (Hom. 83, 34). sýndi hann guðdóm í
því, er hann sneri skepnu sinni í annat, en áðr vori (Hom.
97, 12).
*
VI. Bisætninger, der er udsagte som en andens tale eller
tanke, eller er føiede bestemmende til en infinitiv, akk. med
inf. eller sætning i konjunktiv. |
§ 70. Udenfor de i det frgd. angivne tilfælde sættes
konjunktiv i alleslags bisætninger, naar den talende
(forfatteren) vil have deres indhold betegnet som sagt eller tænkt af
en anden (i alm. den, der er subjekt for hovedsætningens
handling).
hét mála öllum her hans, meðan þeir væri í ferðinni
(Sn. E. I 394, 11). hann hét þeim sinni vináttu fullkominni,
ef hann yrði einvaldskonungr (0. S. 35, 4). hét hann þar
fyri Ólafi enum mestum afarkostum, þá er hann mætti við
komast (0. S. 43, 16). hét Hákon jarlinum miklu ríki, ef
hann yrði konungr (0. S. 8, 5). Kálfr hafði ok heitit at
fara í móti Magnúsi konungssyni, þegar hann spyrði til ferða
hans, er hann væri austan á leið (Fl. III 261, 15). þat fylgði
því, at hann hét mönnum vináttu sinni, ef þessu vildi játa,
en elligar afarkostum, þá sem hann mætti við komast (0. S.
141, 28). hann treystist illa Prondum um trúleik, ef jarlinn
komi aptr í land (0. S. 42, 29). hann hirðir þá litt, hvat
yfir hann gekk, ef hann fori sjálfráði (0. S. 151, 7). kallaði
til hjálpar sér, ef nakkvat væri þess í loptinu, at honum
myndi duga (0. S. 154, 5). hafði Pórir einn forráð liðs þess
ok svá öflun. þá alla, er fengist i ferðinni (0. S. 134, 3;
saaledes var nemlig aftalen), sendi orð þeim mönnum, er þat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:44 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1886/0110.html
