Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Fornsögur Suðrlanda, utgifna af Gustaf Cederschiöld (P. Groth)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
stereotyper tildels har, men som oftest savner tilsvarende i
originalerne. Om de har tilsvarende originaler, saa er disse dog i regelen
temmelig frit oversatte. Udgiveren paaviser pag. XXXIX ff., at
stereotyperne i regelen skyldes yngre afskrivere. For det meste
kan de tilskrives den vidstrakte belæsthed, som man har havt i
denne slags sagaer. Naar de forskjellige sagaer ofte viser en
mærkelig overensstemmelse i nomina propria saa maa det vistnok
skyldes gensidig Paavirkning af de norske oversættelser indbyrdes.
Det andet afsnit handler om tekst og haandskrifter.
Udg. meddeler her, at grunden til, at han netop har valgt
de her udgivne sagaer, er den, at af de utrykte romantiske sagaer
disse forekommer i de ældste haandskrifter. De haandskrifter,
der væsentlig er lagt til grund for udgaven er to, som udgiveren
betegner som A og B. Skindbogen A foreligger i 3 hefter:
AM 580, 4to, A og B samt Holm. (mbr.) 7, 4to. Endnu i 17de
aarh. fandtes den som en helhed, der havde flere nu tabte blade.
Dette kan sees af bladenes numerering, som maa antages foregaaet
paa denne tid. Bogen har, da numereringen skede, indeholdt:
1) En tabt saga (blad 1-18), 2) Elis saga (19-29), 3) Bærings
saga (30-39), 4) Flovents saga (39-50), 5) Konrads saga (50-59),
6) Magus saga jarls (60-73), 7) Hrolfs saga Gautrekssonar (74-92),
8) Jomsvikinga saga (92-104), 9) Ásmundar saga Kappabana
(104-108), 10) Örvar-Odds saga (108-121), 11) Begyndelsen af
Egils saga Skälla-Grims sonar (121-122).
Et for alle disse sagaer fælles træk, saavel for dem af
nordisk oprindelse som for de fremmede, er deres rigdom paa
æven-tyrlige hændelser og den omstændighed, at de foregaar paa en
meget skiftende skueplads. Haandskriftet er skrevet med 3
forskellige hænder; af disse indtager den 3die den vigtigste plads,
da de seks sidste sagaer og sandsynligvis ogsaa Elis saga skyldes
denne haand. Denne månd maa sandsynligvis ogsaa betragtes som
redaktør for hele arbeidet (XLIX). De to andre hænder er altsaa
blevne benyttede til optegnelsen af Bærings, Flovents og Konrads
saga. Disse to har skrevet omtrent lige meget hver efter tur.
Den første haand er den mærkeligste. Skriveren viser et saa
stort ubekendtskab med forkortningstegnenes brug og usikkerhed i
lydbetegnelsen, og han gør sig skyldig i saa mange skrivfeil, at man
endogsaa fristes til tvile paa, at han virkelig har havt islandsk til
modersmaal (pag. L). Pag. L-LVI giver udgiveren en oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
