Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De norsk-islandske Bibeloversættelser fra 13de og 14de Aarhundrede og Biskop Brandr Jónsson (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
"bok meistara Jons af Belach", S. 54 begynder Bogens anden Del
om Noe og Syndfloden "saaledes som det passer for 2den Søndag
i 9 Ugers Faste og den Uge", og S. 141 begynder et Capitel "om
de 40 Dages Faste og om det, at Puken fristede Guds Søn (A)
eller "dette Capitel begynder 1ste Søndag i Langefasten. Leoni(s)
Sermonibus". Men iøvrigt er denne Inddeling nu forsvundet i
Haandskrifterne, ligesom vi heller ikke af disse kan se, om
Bearbeidelsen har været fortsat ud over Cap. 18 af Exodus. Dette er
dog troligt, thi her findes ingen naturlig Afslutning; det sikre er
kun, at da denne Bearbeidelse p aa Island blev forbundet med
Oversættelsen af Josva, Samuels og Kongernes Bøger, var
Bearbeidelsen ikke bevaret længere frem.
Ifølge Prologen maa denne Bearbeidelse være udført nogen Tid
efter at Haakon Magnussøn blev Konge (1299), altsaa aabenbart i
de første Aar af 14de Aarhundrede. Skriftet var forfattet ved
hans Hof og under hans Øine, altsaa aabenbart af en Hirdprest
eller ialfald en gestlig i Kongens Tjeneste (Capelgeistligheden).
.At Forfatteren var norsk (ikke islandsk), sees af den konstante
Brug af norske Sprogudtryk som utlagi i Betydning af "landflygtig",
utgjør&ir som Krigsudrustning, og af at Udtrykket "er Norðmenn
kalla" hyppigt vexler med "sem ver kalium" o. a. d. Mærkelig er
Brugen af en Række tyske Ord: slekt, mekt, skalkheiðr (Spot),
l ett lig a (sandsynligvis), hvilket synes at antyde Læsning af tysk
Literatur eller Omgang med Tyskere (i Bergen?).
III. Josva Saga
i Recensionen A (S. 349-64, trykt under Siden med Petit}
er, som Unger har gjort opmærksom paa, ikke oversat direkte
efter Vulgata-texten, men efter Bearbeidelsen i Historia
scho-lastica; den er heller ikke Oversættelse, men meget forkortet
Uddrag i fortællende Form. Da Recensionerne C og B har
bevaret den oprindelige Oversættelse, maa Bearbeidelsen i A
forklares deraf, at denne Recensions Compilator (ikke netop Skriveren
af 226) skrev efter et Haandskrift, hvor Josva Bog ikke var bevaret
eller ialfald fuldstændig, og derfor maatte skaffe sig en Bearbeidelse
af Josva Bog fra en anden Kilde. Denne korte "Josva saga"
er ogsaa i Karakter ganske forskjellig baade fra Bibeloversættelsen
og fra Bibelkommentaren og har ingen af disses Særkjender: den
mangler ganske Citater fra "Imago mundi" og de allegoriske
Forklaringer eller fra Historia scholastica og Speculum historiale; der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>