Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Germ. ö virker før sit bortfald altid omlyd resp.
brydning: germ. g’ébô > oldn. gjgf. I de neutrale subst. har
gjennemgaaende udjevning til bedste for de ubrudte former
fundet sted; enkelte levninger af det opr. forhold kan dog
paavises, saaledes npl. mjgt maal (gr. metô) af sing, met, pl. sjøt
bolig - sing, set, pl. *fjgt uddraget af ufJQt utilbørligheder,
feiltrin - sing, fet, pl. spjgr - forudsætter sing. *sper = oht.
sp’ér, n.; kun i ganske faa ord har udjevningen taget den
modsatte vei, som i hjal, sJcjal.
En tilsyneladende undtagelse fra den almindelige lov
danner i/a-(t/ð-)stammerne, idet her udlydvokalen synes bevaret
efter lang, men bortfaldt efter kort rodstavelse: endir, lcvoði,
(hefår skyldes analogi fra ^-stammerne), mfår, Icyn, ben. Men
ved nærmere betragtning viser de oldn. former sig ganske at
kunne forklares af de gotiske, hvor svækkelsen i udlyden
overalt er sterkest efter lang rodstavelse. Tydeligst er dette
i de sammensatte ord, hvor den i got. gjældende regel: at
themavocalen bortfalder efter lang rod, men bevares efter
kort (cf. andi-laus, arbi-numja, men vadja-bôkôs, lubja-leis)
ogsaa viser sig at danne forudsætningen for forklaringen af
de oldn. former. De urgerm. grundformer *andia-, *harja- er
jo allerede i got. blevne til andt- (cf. andeis, med lang vocal),
har ja-, som en følge af vor lov; den første form kunde i
oldn. kun give endi-, den anden blev gjennem *harji- (cf. got.
harjis), häri- (saa paa runestene) til her-: formen *harji-
forudsættes med nødvendighed som mellemtrin, da ellers i vilde
bortfalde uden omlyd sammen med de oprindelige ó’er (cf.
ogsaa navne so>m lierjulfr)1.
1 Sml. mine bemerkninger i Arkiv III, 2. s. 186 f. - Ganske somioidn.
er forholdet i oht., idet det udlydende i (e), repræsentanten for det
opr. ja, ogsaa her tidligst bortfaldt efter kort rod: mer(i}-gras, men
altid erpi-nomo. - Endel herhen hørende nydannede compp. findes
omtalt i Arkiv III, 2. s. 187 *; hertil kan af langstavede subst. føies
Heið-mgrk: heiðr (se dog Fritzners ordbog anden udgave), af kort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
