Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
For tø-stammernes vedkommende er forholdet i oldn.
gan-.ske ’som i de vestgerm. sprog. Vistnok er i oldn.
themavo-calen overalt bortfaldt, men, som omlydsforholdene i de
sammensatte ord viser, tidligere efter lang end efter kort
rodstavelse: rør8-, vand-, bjarn-, osv., men: fy?ð-, lgg-, rø/øo-, osv1.
l simplicia kunde analogien fra de øvrige themata - hvor
stammevocalen regelmæssig bortfaldt senere i end udenfor
composition (sees tydeligst i got.) - lede til den antagelse,
at omlyden i nom. acc. sing, ved lang rodstavelse skyldtes
indflydelse af acc. plur. og af kortstavede ord; imidlertid
synes baade en saadan hypothese at være dristig og at
modsi-ges af andre forhold (saaledes synes urnord. *bernu ligesaavel
at maatte give bjgrn som *bergu giver bjgrg).
Hvad ^-stammerne angaar, da har deres forhold saavel i
som udenfor composition voldt den største strid. Den mest
udbredte mening synes nu at være den, der tillægger de oldn.
e-stammer en organisk omlyd i nom. acc. plur. samt de
lang-stavede ogsaa i nom. acc. sing. (Noreen Altisl. Gram. § 306,
’Sievers o. a.) og som første led af compp. (Bugge Forsålingen).
Da denne opfatning fuldstændig vilde kuldkaste vor hele
theori, der hidtil saa vei har bevist sin gyldighed, vil en
noget mere indgaaende behandling her blive nødvendig. Det
er unægtelig et ved første øiekast temmelig overraskende
factum dette, at oldn. i de langstavede nomina viser en
tendens til omlyd, der ikke findes i de kortstavede; men helt
monstrøs bliver sagen, naar man heraf uddrager den slutning,
.at oldn. i direkte modstrid med de vestgerm. dialekter skulde
have bevaret den udlydende vocal længere ved de første end
stavede my~ki- efter nom. acc. myJci (hvorfor l gang myJcr), dog ogsaa
mylc-sleoi Korm., og af det enstaaende lygi (oht. lugi og lugin)
comp. tygi-, men lyg-vitni Anecd.
/
1 Naar Bugge i formen Osmundar cod. E/, ai Grimnismal vil se en
opr. form, er derfor dette neppe ret. - Nydannelser er: vprð-sotr Gþl.
86, Qrn-fljôtr Rekst., -fránn (Eg.), bprJc-rj$ðr (Eg.), kjal-vegr Fld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
