Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om norske dobbeltformer (Aug. Western)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Endel af de i norsk forekommende parallelformer synes
også at vise, at brugens större eller mindre hyppighed
er en faktor, som maa tages med ved undersögelsen af
de lydlige forandringer i et sprog. Ialfald blir det ellers
vanskeligt at forklare, at alle eller så godt som alle nutids
participier og passivformer på -s har bevaret den fulde form.
Nutids -particip er nu at betragte som en forstenet
verbalform, der er gåt over i substantivernes, adjektivernes eL
adverbiernes klasser. I det naturlige talesprog skal man
neppe kunne paavise denne form brugt som particip, og selv
i det höiere sprog er den yderst sjælden. Når derfor disse
forstenede former på -ende nu opviser den fulde form af
stamordet, så kan grunden hertil vei kun söges i den
omstændighed, at de på grund af sin mindre hyppige forekomst
er så at si reddede fra den almindelige ödelæggelse. Man
kan jo nemlig ikke söge grunden deri, at disse form*er var
forstenede allerede på den tid, da forkortelsen i stamordene
fuldbyrdedes; ti det er jo også en j unggrammatisk sats, at
lydlovene ikke gjör nogen persons anseelse, men angriber
substantiver, adjektiver og verber lige godt. At ikke de samme
"lydlige betingelser14 skulde være tilstede i nutids particip
som i infinitiv, indser jeg heller ikke, da det for
stammestavelsens vedkommende vei kan komme ud på et, enten
endelsen er -e, -r eller ubetonet -ende. Og ialfald forstår jeg
ikke, hvordan man vil forklare bibeholdelsen af den fulde
form i passiv, hvis man ikke vil indrömme den mindre
hyppige brug nogen betydning. Denne form er jo ikke som
nutids particip forstenet, men ifærd med at uddö, uden i
enkelte meget hyppige ord, i hvilke da også ganske naturlig
den lydret udviklede form er trængt ind, f. eks. siges (si.9s),
tages (ta.s). Her kan der således neppe tænkes nogen anden
grund til stagnationen en formernes sjældnere brug, og jeg
mener derfor, at denne grund ligger nærmest at anta også
for nutids particips vedkommende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
