Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk Ordforskning (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
trængt, saa at der, efter Assimilation af Nasalen til st, opstod
*henstr, *hénsts; jfr. nyisl. enst (Neutr. af ensJcr, engelsk), men
hos Ottar svarte (Fms. XI, 189) engst. Blev denne
Stammeform *henst- almindeliggjort, saa fik man Dat. *henste. Men
nu komme vi til den største Vanskelighed, at n er faldt bort.
Thi almindelig (se Noreen Altisl. Gr. § 220 Anm. 2) giver
man den Eegel, at n i Oldisl. bliver staaende, hvor n og s
senere støde sammen ved Synkope, f. Ex. vinstri, Dog er der
nogle Former, som ikke er forklarede ved den almindelige
Opfatning. Ved Siden af pínsl forekommer ofte pisL Mostr
er det sædvanlige Navn paa Øen i Søndhordland. Men i Gul.
10 forekommer G-en. Mönstrar, og for at denne Form ikke er
feilagtig, tale flere, som det synes, beslægtede norske
Steds-navne, paa hvilke Prof. Rygh har gjort mig opmærksom,
f. Ex. af Mynstre Aslak Bolts Jordeb. 71, nu udtalt Høst, i
Gimnæs Thinglag Nr. 59 paa Nordmøre. Fremdeles oldisl.
høsn ’Høns’. Denne Form forekommer i de ældste
Haandskrifter, saaledes i Konungsbók af Grågås Finsens Udg. S. 54.
Den sædvanlige Form er høns. Vigfusson betegner Formen
hcensn som Modern’, men allerede Staðarhólsbók af G-rág.
(13de Aarh.) har hønsn S. 43. I nyere Norsk samt i Svensk
og Dansk forekommer kun høns, men dette findes i Glsv.
ogsaa i Ental, brugt om et enkelt Medlem af Hønsefamilien.
Ordet forudsætter urnord. *honis-na> plur. *hdnis-nu, der er
dannet af *honis, den samme Stamme, der fremtræder i tysk
Hühner, ved Tilføielse af Suffixet -na, jfr. oldn. hjón, féðgin
o. lign. høns behøver ikke at være opstaaet af høsn ved
Omsætning; det er snarere udgaaet fra hønsn ved
Dissimilation, hønsn antager jeg ikke for ’Compromisform’ af høsn og
høns; det kan være opstaaet efter Lydlov i G-en. og Dat. pl.
I ethvert Fald bidrog høna til at støtte Formerne høns, hønsn
og til at fortrænge hésn.
De nævnte islandske Dobbeltformer kan forklares ved
følgende Lydregel, som efter min Formodning har havt sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
