Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk Ordforskning (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Gyldighed for Oldnordisk overhoved: Hvor n ved Synkope
kom til at staa foran s og en anden Konsonant, holdt n sig
efter Lydloven, hvis det hørte til en anden Stavelse end s;
saaledes Mon-strar, pin-slar, hén-sna. Men hvor w, s og den
derpaa følgende Konsonant alle tre hørte til én Stavelse,
svandt n efter Lydloven; altsaa Mostr, pt’sl, h&sn. Hermed
stemmer det overens, at n har holdt sig i de norske
Steds-navne i Pinslom Eøde Bog S. 91, i Pinslum S. 301. En Gaard
i Sandeherred, Larviks Fogderi, hvis Navn af den islandske
Skriver i Eirspennill skrives uden n (í Pislum Unger Konunga
s. S. 238) og i Eøde Bog 57 efter .vestlandsk Udtale Pinttar,
heder ligeledes nu Pinsle. Jfr. Noreen om oldn. hrøysar
Arkiv III, 13. Hvis den ovenfor givne Hegel er rigtig, kunde
Nom. *henstr blive til *hestr. At *hangista-R blev behandlet
anderledes end f. Ex. Superlativen *langistctR, lengstr, har sin
naturlige Grund deri, at dette sidste blev paavirket af
Forholdet til langr, lengri.
Tysk hengst, af Stamme hangist a-, forekommer tidligst i
Betydningen ’equus castratus’. Brate formoder derfor, at
han-gis t a- er en Sammensætning, hvis første Led er identisk
med kslav. kon$ Hest og hvis andet Led er beslægtet med
lat. castratus. Men hvis andet Led opfattes adjectivisk, strider
den nævnte Formodning mod Heglerne for germansk
Sammensætning; thi Ledene skulde da staa i den omvendte
Orden. Om man derimod opfatter andet Led substantivisk, vilde
en Sammensætning som den af Brate antagne vistnok være
mulig, jfr. oldisl. hesiklárr, men dog fra Betydningens Side
lidet sandsynlig; man tænke sig et isl. *hestgeldingr. Jeg
vover derfor en anden Tydning. Det tyske Ord forekommer,
som alt sagt, tidligst i Betydningen ’Jelk’ (equus castratus).
I den malbergske Glosse til den saliske Lov staar Ordet som
det frankiske Udtryk for ’caballus spado’. Men det er samme
Ord, uagtet det i Haandskrifterne er forvansket, hvorved
’caballum aut iumentum’ gjengives. Kern (Die glossen in der
lex Salica S. 52) bemærker vistnok med Rette om hengst;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
