- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjerde Bind. 1888 /
133

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk Ordforskning (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

133

som lian synes at mene, alle de Tilfælde, hvor Norsk-Islandsk
har é foran l i Modsætning til Svensk-Dansk l eller hvor é
foran l er opstaaet af oprindeligt 2. Saaledes hører oldn. vél
’Kneb, List’ sammen med ågs. wlle, litau. wylius ’List,
Bedrageri’, wllti ’bedrage’, se mine Bemærkninger Arkiv II, 352 f.
Her er altsaa ikke et h faldt bort. Jeg skjønner ikke rettere,
end at man for at forklare é i vél maa antage, at ÍI- i Nordisk
foran a og ö er omlydt til ei-. Naar det alligevel heder
hvila f, ikke *hvéla, kan í skyldes Verbet hvila af *hwfy’an.
Oldnorsk ei, Hing, i Modsætning til svensk il vil Noreen og
Brate forklare saaledes, at ei udgaar fra en Stammeform *jihl-,
il derimod fra *jihil-, idet de med Kluge antage, at Ordet er
beslægtet med oldn. jól, Jul, ågs. geohhol. Dette finder jeg
ikke sandsynligt paa Grund af Betydningen af Ordet ’Jul’.
Derimod slutter oldn. ei, sv. il, Hing (der ogsaa betyder
’hastigt utbrott af värk’) sig efter Betydning og Form naturlig
til mnedtysk lien ’ile’, Hinge ’impetus’.1 Her synes saaledes
heller ikke noget h at være faldt bort. Jeg formoder, at man
engang i Nordisk har bøiet Nom. *éla, Dat. *lle.

Et andet Ord, ved hvilket efter Brates Paavisning isl.
-ei- svarer til sv. -il-, er isl. f ei ’fresh curded milk’, sv. Dial.
fil n. og m. ’grädde, tat mjölk’. Ordet heder i en norsk Dial.
(Helgeland) file, men i Telemarken fele og fel (lukket e). Jeg
formoder, at l egentlig hører hjemme i Dativ. Da "þetta
bruges om at gjøre Melken tyk, formoder jeg, at isl. f ei er af
samme Böd som féttr, af Grundform *ffihala, *f inhala.
Overgangen til f i fil gjør Vanskelighed; mulig gik Dat. *f$hlé
over til *fíhle enten ved Indflydelse af l (jfr. oldn. flýja -
got. fliuhan) eller af en Halvlyd af w, som udviklede sig
mellem h og 1.

Af andre Ord, i hvilke -ei- skifter med -il-, nævner jeg
isl. Mia ’Bimfrost’, ligesaa i norske Dialekter, i sv. Dial. hila

1 Eilung ’Hing’ i Østpreussen er vei ligesom litau. Hinge Laaneord fra
Svensk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1888/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free