Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk Ordforskning (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
’es ist ein zum Ziehen oder Schleppen dienendes Pferd, und
da man sich dazu gewöhnlich der verschnittenen Pferde
bedient, wenigstens in dem Lande der Franken bis auf diesen
Tag, ist es erklärlich, dass es auch, wenn es im Gegensatz
zu dem Reitross erwähnt wird, den ’caballus spado7 bezeichnet7.
Af hengst ’Arbeidshest7 er afledet hollandsk hengsten, der
betyder omtrent d. s. s. nht. ochsen ’stræve svært’ (Kern S. 53).
Nu kan hengst i nyere Tysk betegne ’eine Vorrichtung
etwas daran aufzuhängen; namentlich der wagebalken eines
Ziehbrunnens [Vocab. 1482] . . .; im Zillerthal das drehbare
trageholz, an welchem der milchkessel über das feuer gehängt
wird’. Man har altsaa opfattet hengst som et med hängen og
hangen beslægtet Ord, der er dannet ved et Afledningssuffix,
og dette synes fra Formens Side det rimeligste, da hengst,
oht. hengist, ågs. hengest synes dannet ligesom herbst, oht.
herbist, ågs. hærfest. Jeg formoder derfor, at hengst oprindelig
har betegnet Arbeidshesten som ’den, til hvem man hænger
eller fæster noget7 (f. Ex. hvad der skal bæres, slæbes eller
trækkes). Jeg nærmer mig altsaa til Fick, som har sat hengst
Forbindelse med litau. Idnkau, JcinJcýti ’at spænde (Heste) for7;
thi dette Verbum er vistnok beslægtet med det germanske
hænge, ligesom litau. kinka ’die Kniekehle, bei Thieren, bei
Pferden die Hesse7 er beslægtet med ågs. höh Hæl, eng. hough,
isl. *hár i há~band ’vinculum nervös poplitis adstringens7.
Svensk il, vi, norsk-isl. ei, ve.
Almindelig antager man, at l foran h i Urnordisk er gaaet
över til e. Bråte (Vestm. ljudl. S. 13-16) gjør med rette
opmærksom paa, at et hidtil uforklaret i oftere forekommer
i nordiske Ord, hvor h oprindelig har fulgt efter Vokalen.
For at forklare dette fremsætter Brate den skarpsindige
Formodning, at Overgangen fra i til e foran h var indskrænket
til de Tilfælde, hvor h faldt bort i lukket Stavelse. Her er
dog endnu meget uvist. Brates Formodning forklarer ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
