Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk og norsk retskrivningsliteratur fra den siste Tid (P Grot)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
orthografiske form, og de behøver det endogsaa mindre end
andre ord; thi der er ingen ord i sproget, som ved sin ofte
eiendommelige lydform saa let skj eines fra sprogets øvrige
ord. Man bliver ved at skrive egennavne med smaa
forbogstaver kvit megen forvirring i orthografien. Thi der er altid
en hel del tilfælde, hvorom man kan være i tvil, hvorvidt
de skal henregnes til egennavne eller ikke. Saaledes skal
man ifølge retskrivningsreglerne ogsaa skrive navne paa
guddommen med stor bogstav: Grud, Herren o. s. v. Disse ord
skal altsaa betragtes som egennavne. Overlærer K. Knutsen
har i "Nyt Tidsskrift" skrevet en meget læseværdig artikel
om dette emne, og han har der tilstrækkelig paavist
uhold-barneden af denne Skrivemaade, I virkeligheden er det
vistnok saa, at man her bruger orthografien som et middel i
høflighedens tjeneste. En regel, som neppe nogen skolegut
vil være istand til at anvende korrekt, er den, at en historisk
persons tilnavn, der nu opfattes som hørende væsentlig med
til navnet, skrives med stor forbogstav, dersom det er et
substantiv eller adjektiv uden artikel. Thi det er visseligen
meget faa skolegutter, der har greie paa, til hvilken af disse
ordklasser Gille, Emune o. fl. hører. En anden regel siger,
at særnavne, der tillægges personer foruden deres rette navn,
skrives, hvis de ikke er egennavne, med liden forbogstav;
herunder indg^ar da saadanne navne som nøleren, den sorte
prins o. 1. Altsaa skal man sandsynligvis skrive: Q. Fabius
Maximus Cunctator, men Fabius nøleren? Angaaende titler
har man den regel, at naar der intet navn kommer efter, saa
at titelen tillige gjør tjeneste som navn, skrives den med stor
forbogstav; f. eks. hr. Statsraaden. Dog synes dette kun at
være i tiltale. Derimod skal H. M. bestandig skrives med
stor bogstav, ligesaa kongen i formelen Til Kongen. I begge
disse tilfælde er det igjen høfligheden, som raader, til skade
for konsekvensen. Thi en titel gjør ligesaa vei tjeneste som
navn i 3die som i 2den person, og naar man først skal skrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
