Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
betydningen forløberske; hermed kan sammenlignes det
synonyme fyrirfari: forynja ef r fyrirfari Bisk. I, 682. for-rynja er
dannet af stammen runi- (ågs. ry ne) som t. ex. got. arbi-numja
af st. numi- (ågs. forenyme præsumptio) eller oldn. ar/-, erfi-nyti1
af st. nuti- (oht. nuz). For den statuerede
konsonantforenkling kan fra kompositionens Omraade flere fuldstændig analoge
exempler nævnes. Saaleder foraf, der ogsaa skrives forraf,
forrat eller ligetil forráf. Endvidere heraf af *her-ráf: en
afledning af herr vilde have formen *herfaf; den oprindelige
betydning af ordet bliver herefter (abstr.) forráf hers’,
dernæst (konkr.) ’det landskab, hvorover en hersir havde forráf’.
Det er klart, at de allerede existerende endelser -ynja og -af
kan have fremskyndet sidste leds nedsynken til et suffix og
den dermed sammenhængende konsonantforkortning.2 Men
man tør ikke udvide dette til en paastand om, at den sidste
ikke skulde være et rent lydmekanisk fænomen: derimod
advarer f. ex. navnet Porífr ei. Purifr för *Þór(fJrífr.
Angaaende betingelsen for forkortningens indtræden henvises
forøvrigt til Kock i Arkiv II, 166.
En med forynja beslægtet dannelse synes mig at foreligge
i ordet furfa f. miraculum, portentum, der ogsaa forekommer
rent personligt opfattet (fin furfa Heiþ. 26, furfa ngJckurs
1 Egentlig vei den, som fanger kvæget ind: j vi. got. ganiutan og nuta,
oldn. naut (eg. det indfangne, tamme kvæg); ligesaa maaske got.
arbi-numja egentl, den, som förer kvæget paa græs: jvf. gr. vé/mw
(Kluge Etym. Wörterb. under nehmen). Med disse etymologier
sammenhold Sievers’ bemerkninger i Beitr. XII, 1771 om arfuni. Dog
volder de med germ. ar b- beslægtede keltiske ord, der alle henviser
til betydningen arv, ikke kvæg, vanskeligheder, som jeg ikke
formaar at løse.
2 Forøvrigt viser substantivet rap - som saa mange andre, hvis
betydning efterhaanden afslides - som andet sammensætningsled en
gjennemgaaende tendens til opgivelse af sin selvstændighed: j vi.
afrop - af-rápj folkrop af *folk-ráp (hundrap?); ligesaa ågs. hiered
og maaske éored (se dog Sievers Ågs. Gr.2 § 43 anm. 4).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
