Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
manns Eb. 51), idet jeg tyder dette som et sammensmeltet,
d. v. s. efter reglerne for det usammensatte ord behandlet,
composition, der i usammendragen form vilde have hedt
*/ør-rifa. Præfixet er enten som i forynja eller som i for-dæfa;
angaaende sidste led cf. kveld-, myrk, troll-, tün-rifa;
betydningen bliver altsaa enten ’den frygtelige rytterske, troldkvinde,
monstrum* eller ’forløberske, som varsler ens død’.
Overgangen af o til u ved indflydelse af i er som ved furiþr;
forenklingen af r og udstødelsen af anden vokal har analogier i
navnene Pórfr = Porrøfr, Barfr = Barefr af byffftrøfr.
Excurs til § 149.
Sædvanlig udledes første led af de got. compp. vinþi-skauro
kasteskovl og fiufi-qiss velsignelse af tabte neutra; da
imidlertid den abstrakt verbale betydning er overherskende, synes
man allerede af den grund at burde søge en anden forklaring.
Fra betydningens side fremstiller sig nu som den næst
tiltalende derivation ordene *vinfeins (vin f jan) og fiufeins (fiuþjan)’^
men lader formen sig forlige hermed? Der er her at gjøre
opmerksom paa det for compositionen yderst vigtige factum:
at paa grund af sprogets seige vedhængen ved de engang
givne mønstre - hvilken igjen har sin rod i den aftagende
kompositions evne eller evne til at danne nye composita -
kan som almindelig regel nyere orddannelser - og det er jo
disse substantiver paa -Ini- - ikke indgaa i sammensætning,
uden at de i form falder sammen med en eller anden af de
gamle t^per. * Man kunde saaledes her tænke sig, at man
1 Disse nydannelser er i oldnorsk af to arter, idet de omfatter saavel’
gamle ordklasser med nydannede nominativer som helt nye
kate-, gorier. I første tilfælde er kontraktionen ved analogi gjennemført
i det hele paradigma; de sammendragne former indgaar ikke i ægte
sammensætning, da de ikke gaar ind under de gamle mønstre, de
nedarvede komposita er, paa faa undtagelser nær (ei. firin-),
bortfaldne som formelt afvigende. Man kan overbevise sig om satsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
