Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Oldnorske ordforklaringer (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 . Hj. Falk.
og den oht. glosse sanda ’ferculorum, epularum’ henviser til en
betydningsudvikling: offer - offermad ei. offermaaltid - mad
ei. maaltid. Det er ganske vist intet frá senda ’mittere’
forskjelligt ord, der her foreligger: brugen af senda som
religiös terminus har sin fuldstændige analogi i subst. fórn ’offer’
(af foera) 1). I norske dialekter bruges sending ligesom fórn
og foring specielt om ’sendemad, madvarer der sendes i
foræring’ (se Aasen).
litr m. öieblik.
I Harbardsljod str. 50:
langt mundir þú nú komina, porr!
ef þú Ilium foerir
forekommer efter min mening den gamle repræsentant for vore
bygdemaals Ut m. tidspunkt, öieblik (l siste Uteri), hvortil
ogsaa hörer et afledet neutrum leite (l gaar dette leite), der
gjenfindes Grottaspngr str. 17. Jeg oversætter altsaa: du vilde
være langt paa vei nu, Tör, hvis du var draget af sted i rette
tid, i tide (sml. tift, timi = rette tid). Hárbardr gjör sig til
af at have opholdt Tör ved sin tale; herpaa svarer denne:
Hárbarftr enn r agil
heldr hefr pú nú mik dvalftan.
Ordet hörer sammen med líta ’at se’.
Etymologisk forskjelligt herfra er líðr m. beleiligt
tidspunkt, gr. xaiQÓs, der forekommer Havamal 66: sjaldan hittir
leiðr í lið, Kgs. 77 (Brenners udgave) : i pann lift, Herv.
s. 248: liftar verftr sá at leita, er lítit sax hefir ok wjgk er
fáfróftr, ok vilda ek enn tala fleira, SnE. II, 198: liftljótan.
Dette ord hörer til skr. rtu ’bestemt tid’ og er en u-stamme.
alstr n. alimentum.
Suffix (s)tro har i germansk en tredobbelt brug: 1. til
dannelse af nomina instrumenti (ågs. f ö stor ’næring’), 2. det
*) Paa overgangen til den techniske brug staar verbet t. ex. Hak. g. s.
kap. 5: ræsir vann sendan sverdbautinn her Gauti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
