Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Oldnorske ordforklaringer (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oldnorske ordforklaringer. 117
gamle betydning ’intra (muros)\ medens det ellers i denne
brug er erstattet af innan.
Ogsaa oldn. undorn henviser til germ. undar = inter,
betegner saaledes oprindelig blot ’mellemtid’ (sml. mht. under
om tiden), derefter 1. den midtre del af formiddagen (kl 9),
2. den midtre del af eftermiddagen (kl. 3).
nenna.
Det Oldnorske verbum nenna betyder:
1. indlade sig paa, bekvemme sig til, nænne: mun ek
eigi nenna $$ru enn fara í móti þeim Flat. II, 41; eigi
nenni ek at hafa pat saman at veita Hggna enda drepa
Iró-$ur hans Nj. 145.
2. lægge vind paa (væsentligt poetisk): nenna ofstoki
Sturl. 5. 4. 4 insolentem esse; sml. nenninn activus, nenning
driftighed.
3. forbruge, gjöre ende paa: peer haf fru lengi próvendu
sína nenta = lat. diu est quod prebendas suas expenderant,
DN. II, 6 (Fritzner1).
4. reise, kun digterisk: nenna pinnig eo ire, Har. hardr.
eap. 15.
5. forene sig med. Denne betydning synes ordet have i
Skírnismál str. 38, hvor Skirne siger til Gerd:
ørindi mín
vilk $11 vita,
tör rífrak heim heðan:
nær á pingi
mont enom proska
nenna Njar&ar syni.
I gotisk forekommer sammensætningerne ana-nanpjan
Vove’ og ga-nanpjan ’ende, slutte’ (Lucas 5. 4: gananpida
rodjands snavaaw batäv). Angelsaxisk kjender verbet
(ge)-néfran ’vove’ og et substantiv no& f. 1. dristighed 2. skare (se
Bosworth-Toller’s ordbog). I oldhöitysk findes et sterk
verbum gi-nindan (Otfrid) ’vise mod’, i mht. et svagt vb. (gé]nen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
