Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 227
slægten var kjendt og fæstet til bygden, blev "árborinn madr"
socialt betegnelsen for at være af en god, i ordnede forhold
levende ætt. Derfor vexlede ordene "árborinn" og "ættborinn". Men
da odelsætterne særlig udhævedes ved ordet "hauldr", kom
"árborinn" i det gamle nordenfjeldske samfund til at betegne dem,
der tilhörte en fribaaren leilændingsætt, hvilket var tilfældet
med hovedmassen af bönderne. Den derimod, som enten i
mands minde stod i afstamningsforhold til en frigiven, eller
hvis slægt overhoved ikke kunde bringes paa det rene, naaede
ikke höiere op end til at være saakaldet "reksþegn", hvilket
ligeledes temmelig omtvistede ord egentlig betyder vagabond
(jfr. reka, vagari), idet det öiensynlig staar i direkte
modsætning til "búþegn" d. e. fast bosiddende månd, men dernæst
som en mindre hædrende betegnelse har fæstet sig ved hele
den samfundsklasse, hvis medlemmer ikke kunde "telja
lang-fedr sína til árborinna manna" og i og med dette blot ansaaes at
staa i et losere og ved fortsat omflakning atter let oplöseligt
forhold til bygdens befolkning af hjemmehörende ætter. -
For en endnu senere tids vedkommende, da sporene af
træl-domsvæsenet overhovedet vare forsvundne, siger Bylovens IV 3
(Jonsb. Mannh. 2): "sá er árborinn, er kominn er til alls
rét-tar"; men denne definition kan kun med forbehold anvendes
paa den ældre tid, da det for at være "árborinn" ikke var nok
personlig at være "kominn til alls réttar", men da det
krævedes, at fire forfædre ogsaa skulde have været ligesaa godt
stillede.
Arofar.
Det nyeste forsög paa at forklare dette ord, nemlig Dr. Hj.
Falks i dette tidsskrifts 3:die aargang (p. 343), maa, saa
fortræffeligt det end kan være i rent sproglig henseende, ikke
desto mindre af saglige grunde erklæres for umuligt. Naar
Dr. Falk kommer til det resultat, at "árofar" betyder dem, som
bryder gammel hævd, og specielt i odelsprocessen odelsbry-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
