Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Vexlen ā:ō i nordisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vexlen a: ö i nordisk. 115
biformerne hón: hån, honum : hánum af pronomenet hann =
got. jains at forklare som hovedtonede, resp. bitonede former.
Andre exempler paa denne overgang er:
spónn og spann: oprindelig nom. spónn - gen. spanar.
on og ván : opr. nom. ön - (dat. ónu -) gen. vánar.
Ole og Ale: grundformer *anule og *anile.
ol og ål f. rem; norske dial. ö/, ål. Ordet ål betegner
ikke den udspændte snor, men en til knytning anvendt rem
(jvf. især n. dial. bakôla ’den krumme bagrem i hestens sæle’,
buköl ’buggjord’). Jeg afleder af roden ank = krumme og
antager en grundform *anhlo. Hertil græsk áyxvfa] ’rem,
snor, streng’ (äyxvÅos krum, böiet), lat. angulus af grf.
*an-clo- som singulus af *semclo-\ videre slægtninge: ccyxos, oyxos,
lat. uncus (adj. og subsi), oldn. angi, Qngull.
all og ótt m. spire, kime, udspringende fröblad. Formen
oll er paavist en gang, nemlig i SnE. II, s. 102 i et vers
af Eilífr Gruðrúnarson, som jeg har behandlet i Arkiv V,
253; den var paa Ólafr Hvítaskálds tid, som vi ser af hans
forfeilede kommentar, ubrugelig, ja uforstaaelig. Ordet hörer
vistnok, ligesom det foregaaende, til roden ank og stilles af
Bugge sammen med oldind. a^kurá ’sprössling, junger schoss’
(mangler i Yedasproget); den germ. grundform har vei været
*anhlu-.
rö og rå f. vraa, hjörne: den förste form er abstraheret
af plur. róar Ksp., der viser analogisk gjennemfört d, hvilket
ogsaa synes at være tilfælde i landskabsnavnet Robyggjalag
respondens i navne paa -arr af ældre *-JiarjiR. Den modsatte betoning
giver, mener jeg, nakkverr med omlyd i sidste stavelse, og hvor den förste
vokal er opstaaet under tonlöshedens indflydelse og forkortet foran dobbelt
konsonans. Formerne nek/cverr og na&kvarr skyldes kompromis. [Av
Kock: Svensk akcent II 341 antages, att i de nordiska språken det gamla
ai i stavelser utan fortis (huvudakcent) ljudlagsenligt övergått till ~ä (a).
Sådana exempel som isl. 0’leifr: 0’ldfr (0’lafr), fsv. ctfrezl: isl. fsv. afráþ,
fsv. þorleJcer: Thorlacus, þorlever: Torlaff (fem.), Sighsten:run. Sikstan, eitt:
at (negationen) etc. anföras. A. K.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
