Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Vexlen ā:ō i nordisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vexlen a : Ö i nordisk. 119
egentlig veirets beskaffenhed; vinátta venskabelig adfærd (hått
’lader, væsen, opförsel’, Aasen); vífrátta vid beskaffenhed (af
en egn); kunnátta den egenskab at kjende noget. Endelsen
-åtta har i oldnorsk attraheret trende ord, der oprindelig ikke
hörer hid. Ved vifrrátta = vifrreign, i hvilket ord Rydqvist
ser et til osv, atta f. ’eiendom’ svarende substantiv, har
tilknytningen i ethvert fald ingen formelle forandringer havt
til folge; ved denne derivation er dog at bemerke, at ordet
först forekommer meget langt nede i tiden (DN.) og saaledes
vei snarest er en senere analogidannelse, bar atta = bardagi;
n. dial. bar åtta Voldsom, stöiende adfærd’; oldn. bar atta
forekommer i Æf. Heilag. Fornald. Bari., altsaa i lutter sene
skrifter; det hviler uden al tvil paa oldfransk barat(é) ’fraude,
tromperie, ruse, fourberie, désordre, confusion, embarras, troc’
(breton bar(r)ad ’trahison, astuce, ruse’), f oratta, ogsaa
for-óttir f. plur. (Oxf. Ordb.), betyder egentlig forseelse, dernæst
anklage (snil. SQk); *hQrti\forátta-,forótta-,forulta-laust(Ox.t.
Ordb.); med samme betydning forekommer forur tir (Grág.)
og forurta- (foryfta-)laust; aabenbart er f or atta intet andet
end en omdannelse af forurt, foryrt = ågs. forwyrht, got.
frawaurhts ’peccatum’.
Endelig forekommer i nynorsk et af oldn. Q opstaaet ö
i præt. plural af nogle verber, dog kun i et lidet distrikt
(Hall. Valders); ôto, logo, boro, Soto etc. (Aasen, Norsk
Gram. 1864 § 117 og 211 anm.), medens ellers præt. konj.
og substantivernes analogi, hvor aflyden a: á var levende,
vistnok allerede tidligt erstattede Q : ó med å.
Konklusionen af den foregaaende udvikling er denne:
Oldnorsk Q gik kun efter v og naar det var nasaleret
over til o, ellers holdt det sig i udtalen, naar ikke - som
ved verberne - analogi har grebet forstyrrende ind, som
en baade fra á og ó forskjellig lyd, indtil det langt nede i
tiden faldt sammen med ó (i islandsk med å).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
