Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om skjaldepoesien og de ældste skjalde. 127
fuldeste bedrifter, blev dristige tog til lands og til vands,
prægtige rustninger og stolte skibe, blodige kampe, brændende
byer og huse, erhvervelse af gods og kostbarheder et
fyrstekvads hovedæmne; ved siden heraf berömmes fyrstens
fortræffelige og ædle karakter, hans mildhed ved passende lejligheder,
gavmildhed mod hans egne mænd og skjalden selv, hans
lystighed, ligefremhed og nedladenhed, hans jævne borgerlige
liv, men strænghed angående lovens og den indenlandske
freds overholdelse osv., ti alt dette var egenskaber, som var
ligeså nødvendige for en fyrste, som personligt mod og
tapperhed i krig. Ofte er dette imidlertid udtrykt i ganske
korte sætninger (parenteser), som man let overser; men
netop disse småsætninger, som er yderst træffende og
tankevægtige, giver det hele et ejendommeligt præg og ynde.
Da de mytologiske kvad forstummede, blev disse
fyrstekvad så at sige eneherskende, og de existerede til omtr.
år 1300. Da hørte skjaldene, som da udelukkende var
islandske, op med at rejse udenlands og besynge kongerne.
Tidsånden var forandret. Meget tidlig opstod der
kristeligreligiøse kvad; for Torsdrapaer kom Kristusdrapaer og andre
helgenkvad, først sparsomt i det ll:te århundred (Skapti
J)6roddsson, f 1030; Arnórr jarlaskáld, f c. 1080); men i
det 12. årh. blev der flere sådanne kvad til (Leiftarvisan,
Plácttúsdrápa, Harmsól af kanniken Gamli; Liknarlraut;
Heilagsandavísur; Jónsdrápur og Máríuvísur af flere
navngivne skjalde som Gamli og Kolbeinn Tumason, f 1208). I
det 13. årh. blev disse kvad endnu flere. Senere opstod der en
ny art af kvad, rimur’ne, som for det meste hentede deres stof
fra æventyr og udenlandske romaner. Udviklingen herefter
skal jeg ikke komme nærmere ind på. Forat komme tilbage
til drapaerne, var disse ikke altid rosende fyrstekvad, men
kunde være sarkastiske viser om visse folk, enten levende eller
døde; af den art var porleifs drapa brei&skeggs af Blakkr
skald (om |>orleifr munk, som, under foregivende af at være en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
