Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Finnur Jonsson.
kongesön, gjorde opstand mod kong Sverrir, men faldt uden
ry 1190). En Kúgadrápa nævnes af lignende indhold,
men derom ved vi sågodt som intet; der har uden tvivl
været flere sådanne kvad, men de er tabte; denne digtning
har dog, tiltrods for at folkekarakteren begunstigede den,
næppe været af synderligt omfang, da den var ilde set og
strængt forbudt i lovene (Grágás, Konungsbók § 238). Den
forekommer ikke blot i kvad, men også i lausavisur. Disses
indhold var overhovedet meget forskelligt, da de knyttedes
til alle mulige begivenheder; jeg skal blot bemærke, at i dem
findes der tidt og ofte den smukkeste poesi.
Skönt skjaldepoesien, hvad indholdets realitet angår, for
det meste er sig selv lig hele tiden igennem, er den dog i
andre henseender, navnlig hvad de ovenomtalte kenningers
karakter angår, höjst forskellig; den falder herefter i to
perioder. En forandring spores først hos digterne ved år
1100. För denne tid var kenningerne hovedsagelig, som de
ovenfor beskreves; de var, hvad man kunde kalde, levende,
d. v. s. som oftest nöje afpassede efter omstændighederne og i
fuld overensstemmelse med disse; de blev valgte med henblik
til den bestemte besungne fyrste og hans specielle livsforhold,
de var ganske umiddelbare, naturlige og naturfriske. Men
ved og efter det nævnte tidspunkt blev kenningerne døde;
man brugte f. ex. fyrstekenninger aldeles i flæng uden
hensyn til fyrstens liv og bedrifter; skjaldene blev mindre
umiddelbare, mindre friske, de blev stereotype i deres udtryk -
en ganske naturlig følge af den stærke udvikling,
skjaldepoesien da havde fået. Betegnende for denne forandring er, at
skjaldene nu begynder at låne ord og vendinger fra de
tidligere skjalde; også de gamle (ældste) former bliver
efterlig-nede og kommer således igen til ære og værdighed (Gisl
Illugason og ívarr Ingimundarson i årh:s første halvdel
optager fornyräislaget i fyrstedrapaer). Der kommer öjensynlig
mere studium ind i kunsten og følgelig en vis efterligning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
