Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Finnur Jonsson.
selv var tilstede, men var i Rom, og kom ikke hjem förend
vinteren efter. Enten havde man da allerede sat de to ting
i forbindelse med hinanden og Sighvatr selvfølgelig holdt
sig dertil, eller har skjalden ved en letforståelig entusiasme
selv gjort det, efter at have hørt, at kongen faldt og at der
kort efter indtraf en solformørkelse. Den slags ting kan i
regelen kontrolleres, men beviser intet mod skjaldepoesiens
troværdighed i det hele. Derimod har J. Steenstrup, der har
rettet et angreb på dette og et par andre vers, ret, når han
siger: "Forinden de kunne gjøre yderligere Tjeneste maa de
ganske anderledes granskes ad filologisk Vej og ved en
textkritisk Prøvelse efter Manuskripterne". Det er også heldigt,
at vi imod angreb på versene har en modvægt af en ganske
særlig betydning. Prof. G. Storm har i (Norsk) Historisk
Tidsskrift 2. række IV, 4 fremdraget et græsk i Rusland
fundet skrift af en græker, der var samtidig med Haraldr
hårdråde og som lejlighedsvis i sit skrift kommer til at
omtale denne på en höjst interessant måde. Prof. Storm
sammenligner denne beretning om kong Haraldr med dennes egne
hirdskjaldes fortællinger om hans bedrifter i syden, og beviser
uimodsigelig, at skjaldeberetningerne "dels ganske stemme
med grækerens, dels supplere den." Et bedre bevis kunde
ikke leveres for en skjaldeberetnings troværdighed, og der
er endda her tale om begivenheder på en fjærn
skueplads, og som ikke havde nogen af skjaldene til tilskuer.
Resultatet må blive, at skjaldenes fortællinger i det hele og
store fuldt ud er rigtige. Ganske vist kan versenes ordlyd
være forvansket og overleveringsformen forskellig (når de
findes i flere håndskrifter), men så er det filologens hverv
at finde det rigtige. Ganske vist kan der findes en
uoverensstemmelse mellem et vers og en prosaberetning i en saga,
men så er det historikerens at påvise, hvad der er rigtigst.
Hovedsagen er den, ved en kritisk besigtigelse af og ved
indsigt i oldpoesien og hele oldtidens ånd at rense versenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
