Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Finnur Jonsson. *
metode i behandlingen af versene selv og skjaldesproget. I
de første udgaver findes således alle mulige læsemåder fra
de ubetydeligste papirhåndskrifter samlede med forklaring af
dem, medens dog kun én læsemåde kunde være rigtig, og
følgelig kun én forklaring nødvendig; et exempel herpå er
Eigla (1809) med alle sine fra den græske og latinske
rhetorik samlede betegnelser. Nogle af disse fortolkere fandt
også særlig behag i at antage obscøne omskrivninger, uagtet
disse strider imod hele skjaldepoesiens ånd. Således opstod
fortolkninger, der overbød hinanden i urimeligheder og
platheder, hvilket ikke kunde undlade at have meget ugunstige
følger for skjaldedigtningens anseelse. Man må dog ikke
glemme, at disse folk arbejdede redelig og så godt de efter
omstændighederne formåede, og at de har givet mange rigtige
rettelser hist og her.
I dette årh. er der overmåde mange, som har beskæftiget
sig med skjaldepoesien og ydet meget betydelige bidrag til
dens forståelse. Jeg skal dog, for ikke at blive altfor
vidtløftig, indskrænke mig til her at nævne følgende tre: Rasmus
Rask (1787-1832), der udgav bægge eddaer og derved
ganske naturlig kom ind på versfortolkning; han omgikkes
også den tanke, at samle og udgive et lexikon over
skjaldesproget (se slutningen af hans fortale til Snorra-edda), men
dette arbejde blev dog forbeholdt en anden: Svein björn
Egilsson (1791-1852), som ved sit "Lexicon poeticum"
grundlagde en metodisk-kritisk og smagfuld versfortolkning.
Når man ser hen til de forarbejder, han havde, er det
vidunderligt, hvorvidt han kunde komme. Han har meget få af sine
forgængeres fejl, men i overlegenhed og skarpsindighed
overgår .han dem alle. Han trængte som få ind i oldtidens, særlig
skjaldedigtningens ånd. Selvfølgelig var hans værk især på
grund af udgavernes mangler ikke fuldkomment, men han har,
foruden at rette mangfoldige steder, fuldt ud tilfredsstillende
brudt og afstukket den bane for kvadfortolkningen, som er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
