Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Bidrag til nordiske Navnes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til nordiske Navnes Historie. 285
I de folgende Verslinjer nævner Helten forskjellige andre
med þjófr sammensatte Navne, hvilke han siger sig at have
baaret, idet han tillige angiver, paa Urund af hvilke Forhold
han fik vedkommende Navn, og derved giver en etymologisk
Forklaring deraf. Disse Navne, Herpjófr, Geirpjófr,
Gunn-pjófr, Eypjófr, Helpjófr, Valpjófr, har alle paa en Undtagelse
nær været brugte som virkelig historiske Navne og er fra
först af sammensatte med ågs. péow "Træl", ikke med oldn.
þjófr "Tyv". Den eneste Undtagelse er Helpjófr, som ellers
ikke forekommer og som synes at maatte være et af en
Digter skabt Navn, hvis det virkelig indeholder hel "Död",
saaledes som Forfatteren af Yerset i Fridþ. s. antyder.
Jeg har i mine Studier over de nordiske Gude- og
Heltesagns Oprindelse sögt at vise, at det nordiske Sagn om Baldr
og Hgðr navnlig i den Form, hvori det kjendes fra Saxo,
forudsætter en nordisk Omdigtning af Sagnet om den
trojanske Krig, som dette i den tidlige Middelalder fortaltes paa
de britiske Øer. I Hrosspjófr (Rostiophus Phinnicus hos
Saxo), som spaar Oden, at hans Sön med Rind skal hævne
Balder, har jeg (S. 139 ff.) formodet en Gjenganger af
Proteus, som efter Statius spaar, at Achilles skal beseire Troja
men selv falde for Troja. Dennes Navn blev i
Middelalderen jævnlig skrevet Protheus, vistnok fordi man forstod det
som "han der forud (gr. JTQO) kjender Gudernes Tilje" (gr.
$£0g). Protheus blev af Irerne efter min Formodning udtalt
som Rotheus, hvilket Nordboerne ved Folkeetymologi gjorde
til det for en Spaamarid paafaldende Navn Hrosspjófr, d. e.
Hestetyv. Denne Formodning stöttes nu ved min
Paavisning af, at nordiske Navne paa -þjófr er opstaaede paa de
britiske Øer og er Gjengivelser af angelsaksiske Navne paa
péow, thi de frankiske Navne, som svare til disse, skrives
jævnlig i latinsk Form -theus 1).
*) I et Vers i Snorres Edda (I, 482, 3) nævnes som Eier af Hesten Mor
Meinþjófr. Om dette Navn fra först af har betegnet "en Tyv, som volder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
