Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Bidrag til nordiske Navnes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til nordiske Navnes Historie. 239
Endelig har Gutthormr sindri lidt efter 955 kvædet
Verslinjen:
Selund nå&i på sicfan
(Heimskr. Hak. s. goda Kap. 8). O. Melsen synes at mene,
at de islandske Skalde i de her anförte Yers ikke har brugt
den Navneform Selund (Silund), som Haandskrifterne har,
men Formen Seeland, der er sammensat af sér Sö og land
Land. Denne Mening er aldeles utilstedelig. Da Sjaland,
ikke Selund, var det sædvanlige islandske Navn for Sjælland
i 13:de Aarhundred, er det urimeligt at antage, at först
Skriverne i 13:de Aarhundred har sat ind i Skaldenes Digte Formen
Selund eller Silund, men at Skaldene selv har brugt
Formen Sjaland eller Séland. Endnu mere afgjörende er
Metrets Vidnesbyrd om, at hverken Formen Séland eller
Sjaland kan have været brugt af vedkommende Skald i noget
af de foran nævnte Vers. Metret kræver nemlig i alle Vers
undtagen Sigvats en Navneform, der har kort Vokal i förste
Stavelse, saaledes som Tilfældet er med Selund, men ikke
med Séland, Sjaland. I Sigvats Vers kræver Rimet enten
Silunds eller Silunds, medens Selands eller Sjalands der er
utilstedeligt. Endelig viser alla i Verset af Valgardr af
Velli, at Navnet af Skalden er brugt som Hunkjönsord,
hvilket passer til Selund, men ikke til Séland, Sjaland.
Det kan neppe være tvivlsomt, at selmeina i et Vers af
Gutthormr sindri (Heimskr. Hak. s. g. Kap. 7) er at forstaa
som Selundar, idet Skalden, efter et hoslslændingerne sædvanligt
Kunstleri, istedenfor -undar i Selundar har indsat -meina,
fordi undar som Gen. af und "Saar" er synonymt med meina.
Dette godtgjör da, at Skalden her forudsætter af Sjællands
Navn Genetiven Selundar, ikke Sélandz, Sjalandz.
Authentien af de ovenfor anförte Vers af Valgard,
Thjod-olv og Sigvat tör ikke betvivles. Derved komme vi ialfald
tilbage til Begyndelsen af ll:te Aarhundred. Ligeoverfor
Vers af Gutthormr sindri har man vistnok Ret til at Spörge?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
