Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Axel Olrik: Om Svend Grundtvigs og Jörgen Blochs Føroyjakvæði og færøske ordbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs og Blochs FøroyjakvæSi og ordbog. 249
norske og islandske navnes indvandring kan påpeges af den,
der kender Færøskens ejendommelige lydudvikling; her er stof
nok, der trænger til at bearbejdes. Man kan også altid finde,
om Dómus er samme navn som Dominicus (1587), og om
Eldonn (1617) er Eldjárn i Færingesaga. En granskning
af stednavnene vil bringe yderligere berigelser for
person-navnslisten, end forfatteren allerede har givet, f. eks.
indeholder Ambadalur mandsnavnet Ambi (jf. Rygh, Norske og
isl. tilnavne), og Dollshelli forklares af jættenavnet Dóttur
eller Dolli (Føroyjakvædi nr. 24).
Visesamlingen (Føroyjakvæði) var i S. Grundtvigs
levetid bragt til en slags afslutning, men er senere vokset dels ved
flere af Bloch udarbejdede tillæg og hjælpemidler, dels ved
modtagelsen af nye opskrifter. De sidste er især fremkomne
ved stud. J. Jakobsens rejse til Færøerne 1887. Også har
Bloch udover det oprindelige tal medtaget flere kvæder, der
i stil slutter sig til de gamle; på disse måder er der
tilkommet omtrent 10000 vers. Alt dette nye stof har dels fået
plads som tillæg i de hidtilværende 15 bind, dels i et nyt
tilkommet 16:de bind; det tilföjede udgör i alt 926 sider, hele
værket er 8202 sider stort. Det omfatter 234 kvæder i
8-900 opskrifter på tilsammen 70000 vers (deraf 26000
benyttede til varianter og 44000 helt afskrevne).
Herefter skal jeg til overblik over det store stof give
en fortegnelse over alle numrene i Føroyjakvædi og dertil
knytte meddelelser, om kvæderne ere trykte eller har været
omtalte på tryk, samt enkelte andre oplysninger. Jeg
giver her först bindets nummer (med romertal), så det
enkelte kvædes nummer og navn, dernæst antallet af dets
"tåt-ter" eller sange (med romertal) og så tallet af opskrifter
(ABC o. s. v.). Med løbeskrift nævnes, hvor visen er trykt
eller (i klammer) omtalt på tryk. Ved en del har jeg med
mindre typer meddelt sidestykker og kilder, især islandske
sagaer og nordisk folkevisedigtning; de nærmest beslægtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
