Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Axel Olrik: Om Svend Grundtvigs og Jörgen Blochs Føroyjakvæði og færøske ordbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Axel Olrik.
som egne tillæg; og han har da øget personnavnene til det
dobbelte og bragt tallet af stednavne op fra 100 til 2000.
Foruden de sædvanlige kilder er jordebøger og regnskaber
fra 16:de til 17:de årh. benyttede; navnene i Færingesaga, i
et par middelalderlige breve og i stamtavler er medtagne,
provst Hammershaimb har gennemgået listen og givet sine
tilføjelser *). Begge lister er udarbejdede med en
udførlighed som ingen tidligere nordiske samlinger af denne art. -
Færingernes stedsnavne vækker opmærksomhed ved
deres store tal, personnavnene ved deres forskjellige oprindelser
og ved deres stærke afkortninger. Afkortede navne til
dagligbrug dannes nu i færøsk ved endelsen -a både for hankön
og hunkön (Agga af Aggesteinus, Essa af Eliesar, Pella af
Pætur, Eppa af Elsupa; kun latinske navne kan blive ved
at ende på - us og -is: DemmuSj Nikodemus, Ginis,
Regi-nius). Men forud for vor tid er der dannet en mængde
korte former, og de tilsvarende lange navne er siden glemte.
Nogle er dannede efter islandske (fællesgotiske) regler for
afkortning som Snobi (Snæbjörn), Djóni (Dionysius); andre
skyldes en blot lydlig udvikling som Tolla af porleifr og
D avi af Davifr (gf., hf. ef. Dáva; nydannet nævneform
Då-vur; ved den stærke afslibning er navnenes böjning blevet
stærkt forvirret). Færingernes navnedannelse har på denne
måde fjærnet sig endnu stærkere fra Islandsk, end
Nordmændenes har.
Endvidere viser Færingernes navneforråd mærkelige spor af
forbindelser med fremmede; således har vistnok keltiske navne
holdt sig ned til vor tid 2\ og ikke blot unordiske men selv
*) Mærkelig nok er ikke de færøske sagn i Antiqv. Tidsskrift benyttede.
Man savner derfor navne som: Ástríðr, Birta, Demmus, Drepur, Fornar,
Hö-kil, Markus, Ornrar, Sölvi, Uni. Fra det nulevende sprog kan naturligvis
også hentes mange navne.
2) Duffnaldur 1407, Dunaldur (Svabo) er samme navn som Dufnall i
Landnáma. Er Donach skriv- eller læsefejl af Douach og lig med DufþaJcr
i Landnáma? Stedsnavnet Dungansnes synes også at gemme på et keltisk
personnavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
